Danske svineavlere er de helt store tabere i kampen om Ukraine mellem Vesten og den russiske præsident, Vladimir Putin.
Al eksport af svin – både kød og avlsdyr – har været stoppet siden februar på grund af svinepest i Polen og Litauen, og det vil koste dansk landbrug omkring 2,4 milliarder kroner i tabte indtægter. I 2013 eksporterede Danmark nemlig 131.000 tons svinekød og 50.000 avlsdyr til Rusland, der importerer 69 procent af det svinekød, der kommer på gaflerne, fra Kaliningrad i vest til Vladivostok i øst.


























