Ordene flyder i en lind strøm – og pointerne bliver afleveret med fynd og klem.
Henrik Refslund Hansen er stolt af sin gård. Antallet af slagtesvin i staldene er tredoblet, siden han som 25-årig overtog gården efter sin farfar i 1993. Hele 18.000 grise bliver hvert år kørt fra gården til den danske slagterikoncern Danish Crowns slagterier i Jylland.
»Jeg går dagligt og strammer balderne. Da mine tal var mest røde her, turde jeg slet ikke tænke på, hvor mange tusinde kroner jeg satte til om dagen, og det kunne ikke blive ved. Men nu tjener jeg penge. Jeg har konsolideret gården«, siger han.
Nu vil han gerne gøre sin bedrift endnu større. Og miljøgodkendelsen til at udvide med ekstra 8.000 grise har han fået i hus. Men der er ét alvorligt problem: Banken siger nej til at låne ham pengene. På trods af, at gården nu har en positiv egenkapital, og der er driftsoverskud.
Håbede på nye investeringer
Derfor blev han begejstret sidste år, da slagteriarbejdernes tillidsmænd anbefalede deres medlemmer at stemme ja til at investere op mod 600 millioner kroner af deres løn i et selskab, der skulle finansiere nye stalde til slagtesvin. Dengang sagde Henrik Refslund Hansen:
»Hvis jeg skal bruge små ord, så er det her simpelthen fantastisk. Det viser, at medarbejderne tager ansvar for den virksomhed, vi alle er afhængige af. Men slagteriarbejderne udviser jo også en tillid til os producenter, som jeg vil gøre alt for at leve op til«.
Mange af hans kolleger, som opdrætter smågrise, vil nemlig hellere sælge næsten 10 millioner smågrise om året til en høj pris til deres tyske kolleger, der opfeder grisene og får dem slagtet billigt i Tyskland af østeuropæere.
Derfor er der akut mangel på svin, der opdrættes og slagtes i Danmark.
Men et flertal af slagteriarbejderne sagde nej til en sådan fond. For nylig fremlagde regeringen så en ny plan. Nu skal slagteriarbejderne investere en del af deres løn i et selskab, som skal stille billig kapital til rådighed for svineavlerne, så de bygger flere stalde, så der kommer flere slagtesvin. Beskatningen af medarbejdernes indskud vil blive udskudt, og arbejderne kan hente et afkast af investeringen.
Men ledende tillidsfolk i Danish Crown og slagteriarbejdernes forbund, NNF, siger, at de ikke kan anbefale deres medlemmer en sådan investering. De vil ikke acceptere den lønnedgang, det kræver.
Ansatte vil ikke investere i slagterijobsKun i forbindelse med de igangværende forhandlinger om slagteriet på Bornholm overvejer NNF at acceptere et selskab, hvor de ansatte investerer 8 procent af lønnen i slagteriet og får et afkast.
Fagforeningens generelle modstand mod medarbejderselskaber får Henrik Refslund Hansen op af stolen:
»Det tangerer stupiditet. Jeg kan godt forstå, at slagteriarbejderne gennem tiden har fået tilkæmpet sig en pæn løn, men når de tager en principiel beslutning om, at de for alt i verden ikke vil gå ned i løn, er det helt galt. Så er det ligesom den sidste mand, der springer over bord på en synkende skude. Hver eneste gang et slagteri lukker, står de alle sammen og hyler og synes, at det er forfærdeligt. Men ingen vil yde noget«.
Selv mener Henrik Refslund Hansen, at han yder noget. Fra gården i Skast i Sønderjylland er der kun omkring 20 kilometer til den dansk-tyske grænse. Alligevel har han holdt fast i at sælge sine slagtesvin til Danish Crown, selv om han har kunnet få en højere pris ved at levere svin til danske eller tyske private selskaber.
»Hvis vi skal opretholde slagteribranchen i Danmark, må vi alle sammen give noget«, siger han.
Lav tysk timeløn er et dilemma
Alligevel er han i et dilemma. Han er andelshaver i Danish Crown. Derfor ser han det som en nødvendighed, at en del af koncernens svin slagtes og forarbejdes i Tyskland, fordi konkurrencen er hård. Men det huer ham ikke:
»Som menneske, dansker og landmand bliver jeg vitterlig ked af det, når jeg går ind i supermarkedet og tager en pakke Tulip Pålægger op og vender den om. Så står der, at den er produceret i Oldenburg. Jeg ved godt, at det er Danish Crown i Tyskland, og det er højst sandsynligt også dansk kød, som er kørt derned og blevet forarbejdet. Men det er nedslående«.
På Danish Crowns slagteri i Oldenburg i Tyskland tjener polske arbejdere omkring 75 kroner, mens en dansk slagteriarbejder kan tjene en akkordløn på 190 kroner i timen. Derfor så Henrik Refslund Hansen gerne, at medarbejderne accepterede at gå 5-10 procent ned i løn og i stedet investerede pengene hos svineavlerne.
Tyske arbejdsforhold er ikke misundelsesværdige
Alligevel ønsker han ikke samme forhold på danske slagterier som i Tyskland. Han har besøgt den tyske slagterikoncern Tönnies Fleischs slagteri i tyske Rheda. De arbejdsforhold og lønninger mener han ikke er rimelige. Som han udtrykker det:
»Det tyske slagteri er lige så stort som Danish Crowns slagteri i Horsens i mængde kød, men der arbejder mange flere folk dernede, og den måde, de arbejder på, ønsker jeg simpelthen ikke for de danske slagteriarbejdere«.
fortsæt med at læse
