Lyt til artiklen
Det er kun et år siden, at SVM-regeringen senest skulle genopfinde sig selv. Det foregik som bekendt i en bus, og det gik, som det gik. Benspændene, både egne, omverdenens og andres, var for heftige, og det, der skulle have været et triumftog for en revitaliseret SVM-regering, en 2.0-model, endte som en blød prut i en kop ymer. Den indre ubalance var for stor. Venstre havde ikke fået afklaret sin indre magtbalance, Moderaterne var stadig ved at finde deres egne ben som både parti og regeringsparti, og i Socialdemokratiet var fløjene atter begyndt at pible frem.
I det lys er den relancering, der blev præsenteret i hovedtræk onsdag, og som får sat navne på torsdag, af en anden og mere holdbar kaliber. Vi kan kalde den SVM-regeringen 3.0.
