Når Folkemødet 2025 løber af stablen, bliver det med en ny direktør ved roret, nemlig Signe Saabye Ottosen, der tiltrådte i stillingen i januar.
Og hvor hendes forgænger, Peter Christiansen, kom i vælten ved at slå til lyd for, at eventuelle debatafbrydere skulle inviteres på scenen til en dialog, så har den nye direktør en anden tilgang.
»Vi kan kun på det allerstærkeste opfordre til, at når man nu vælger at deltage på Folkemødet, så vælger man faktisk at bidrage til Folkemødets formål, der er den demokratiske dialog«, siger Signe Saabye Ottosen.
Men:
»For de scener, som vi er ansvarlige for at programsætte – Hovedscenen og vores Forskningsscene – begynder vi enten at synge, for vi synes, at fællessang er en dejlig samlende aktivitet, og ellers så trækker vi os fra scenen. Så det er sådan, vi forholder os til det«, forklarer hun.
Hvilken sang vil I synge?
»Ha, ha, jeg ved ikke, om der er taget stilling til det endnu, og måske er der flere. Men i hvert fald er det sådan, vi snakker om at håndtere det. Så kan der jo være nogle sikkerhedselementer, som gør, at det er et helt andet apparat, der starter«.
Signe Saabye Ottosen understreger, at hun ikke vil blande sig i, hvordan de mange andre debatarrangører vil forholde sig, hvis tilhørere bliver lovlig højrystede, men:
»Man er meget velkommen til at gøre, som vi gør«.
Folkemødedirektøren understreger, at hun ikke håber, at den gennemsnitlige deltager vil bemærke direktørskiftet.
»Forhåbentlig kommer man ikke rigtig til at mærke noget som helst i forhold til, om jeg er der eller ikke er der«, forklarer hun og tilføjer:
»Det er jo ikke Foreningen Folkemødet, der skaber Folkemødet. Jo, vi har en masse koordinerende arbejde, og ja, vi skaber nogle logistiske og sikkerhedsmæssige rammer for eventet, men det er jo alle vores fantastiske partnere, arrangører og deltagere, der skaber Folkemødet og sætter de dagsordener, der skal på Folkemødet«.
»Man kan sige, at vi har forskellige initiativer, som vi arbejder på for at sikre os, at vi inkluderer flere danskere i den demokratiske samtale. Men hvad det så er, der bliver bragt på dagsordenen, hvad det er, der kommer til at fylde, hvad det er, der kommer til at engagere folkemødedeltagerne, det har vi ingen indflydelse på. Og det skal vi heller ikke have«.
Flere unge
Når det kommer til ambitionen om at engagere flere danskere, så nævner hun selv det yngre segment.
»Nogle af de initiativer, vi arbejder med, er ungeinddragelse. Altså hvordan sikrer vi, at vi får engageret og involveret og gjort vores unge nysgerrige på den her fælles dialog om, hvordan samfundet skal formes. Der har vi gennem flere år haft et samarbejde med Tuborgfondet om det, vi kalder Ung Agenda. Hvor vi hjælper de unge til bedre at kunne deltage«.
Hun fortsætter:
»Vi har set tidligere, at deltagerne på folkemødet ikke afspejlede den generelle sammensætning af danskere – altså at de unge simpelthen var underrepræsenterede«.
Så du vil gerne have gennemsnitsalderen ned?
»Jeg vil gerne have flere unge med på Folkemødet«.
Er det en diplomatisk måde at sige ja på?
»Ha, ha, ja, og det skal ikke lyde, som om vi favoriserer det ene frem for det andet, men vi kan se, at de er underrepræsenteret, og det vil vi gerne lave om på«.
Hun nævner som eksempel ungecamps, hvor unge deltagere kan bo til en lavere pris, ligesom yngre deltagere kan købe en pakkerejse til Allinge, hvor overnatning er inkluderet i prisen.
Signe Saabye Ottosen overtog posten efter en periode, hvor medarbejdertrivslen – eller nærmere mangel på samme – i organisationen nåede avisernes spalter.
Hvordan er det at overtage ledelsen af sådan en organisation i den situation?
»Jeg oplever jo, at jeg kommer ind i en organisation med utrolig dygtige og engagerede medarbejdere. Så det har været en fornøjelse at lære organisationen at kende«.
Hun tilføjer, at de ansatte i denne tid løber stærkt for at få det hele til at spille.
»Det er et helt årsværk, der skal realiseres nu. Så når vi når dertil, så kan man mærke, at det sitrer. Og det skaber også en helt ganske særlig samarbejdsånd, fordi man ved, at det er nu, det gælder«.
Ifølge direktøren hører det dog med, at der er »en enorm arbejdsbelastning«.
»Man må ikke undervurdere, at for den enkelte medarbejder, der sidder og skal have nogle opgaver fra hånden, der kan det jo godt være et svært terræn at manøvrere i«.
Det er klart, at op til afviklingen er der travlt. Men hvad laver I egentlig i resten af året? Hvad laver I i oktober eller november?
»Ingenting, ha, ha. Nej, det er sjovt, for det spørgsmål har jeg fået flere gange«.
»Jeg kan bare sige, at folk er i fuld gang. Det, man måske ikke tænker på, er, at der ligger nogle lange processer bag det event, vi får stablet op. Der skal jo ligge en række tilladelser, for eksempel hele myndighedssamarbejdet. Det ruller selvfølgelig hele året. Og alle de tiltag, hvor vi har en forventning om, at vi måske vil justere og gøre noget lidt anderledes, end vi plejer at gøre, ligger jo også i efteråret. Man kan sige, at det er i efteråret, vi skaber den festival, som der skal være i juni. Når vi først når det nye år, så er alle beslutninger allerede truffet, og så er det bare at implementere«.
fortsæt med at læse
