Selvfølgelig lagde hun hårdt fra land, statsminister Mette Frederiksen (S), da hun onsdag præsenterede regeringens planer for resten af året. Lige på med Ceuta, et nej tak til mennesker, der »ikke har noget at gøre her«, og så hjem over drabet på den svenske betjent i de lune junidage på Islands Brygge i København. Og ikke mindst den sigtede, der er tildelt dansk statsborgerskab, altså ikke født dansk, og som tidligere har været straffet for voldtægt og drabsforsøg og alligevel »kun« er blevet sigtet efter den i denne sammenhæng milde paragraf for dødsvold.
Ingen skal være i tvivl om, at Mette Frederiksen står på en stram udlændingepolitik og en ligeledes stram retspolitik. Det er blevet understreget sommeren igennem, og siden har Socialdemokratiet kun oprustet på området. Dels med to nye, udlændingeminister Morten Bødskov og udlændingeordfører Thomas Skriver, som begge taler i klartekst og ikke fortaber sig i forbehold. Dels med Ida Auken som kristen kirkeminister og dels med det gamle hold intakt. Med Frederik Vad som værdiordfører, med Rasmus Stoklund som politisk ordfører, Mathias Tesfaye som gruppeformand og Kaare Dybvad Bek er er Kaare Dybvad Bek. Og Mette Frederiksen på broen.