»Valgkampens sidste 24 timer vil skrive sig ind i historiebøgerne som et rædselsdøgn for Ny Alliance og de radikale«.
Sådan konkluderer en omfattende analyse fra Capacent Epinion af de tre hektiske uger op til folketingsvalget 13. november. Partilederne Naser Khader og Margrethe Vestager mistede begge en femtedel af vælgeropbakningen til deres partier i det sidste døgn af valgkampen. Dansk Folkeparti præsterede til gengæld en opsigtsvækkende slutspurt. »Den passer godt med min egen fornemmelse af, hvad der skete. Uden at det skal lyde, som om jeg piver over det, så kommer der et enormt pres de sidste dage fra alle sider – og vi var bare ikke gode nok til at håndtere det«, siger partistifter Gitte Seeberg fra Ny Alliance. Ikke Se og Hørs skyld Analysen bygger på interview med 4.500 vælgere i løbet af valgkampens tre uger. På selve valgdagen blev personerne geninterviewet. Og på den måde kan der tegnes et billede af udviklingen undervejs. Ny Alliance kom flyvende fra start, men blødte allerede fra valgkampens anden uge og fremefter. Gitte Seeberg vil dog ikke forklare nedturen med de meget omtalte historier, som Se og Hør bragte cirka en uge inde i valgkampen om sort arbejde hjemme hos partileder Naser Khader. »Jeg tror egentlig ikke, det betyder så forfærdelig meget. Folk anser det for et angreb under lavmålet«, siger hun. Indbygget dilemma I stedet peger hun som hovedårsag på »det indbyggede dilemma for et midterparti«: Ny Alliance mistede vælgere til venstre side, da de mod slutningen pegede på Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Men tilsvarende havde de mistet vælgere til højre, hvis de havde lagt deres lod hos Helle Thorning-Schmidt. »Det er primært dét. Og så har vi ikke været gode nok til at kommunikere. Vi er i gang med en intern evalueringsproces. Der er måske brugt for meget tid på det dér dronningerunde«. Kunne I have undgået det rædselsdøgn? »Den evaluering har vi med os selv i øjeblikket«, siger Seeberg. »Omvendt DF-syndrom« Hos Det Radikale Venstre undrer folketingsgruppens næstformand, Morten Østergaard, sig over den radikale nedtur i det sidste afgørende døgn. »Vi har jo selv haft den fornemmelse, at nogen løb med et par mandater, uden at vi gjorde nogen noget. Men vi fyldte ikke så meget i den sidste del af valgkampen – det blev lidt blokpolitik og præsidentvalgkamp igen«, siger han. Faktisk er det ikke første gang, at de radikale dykker til sidst. I modsætning til Dansk Folkeparti, der både ved dette og sidste valg opnåede flere stemmer på valgdagen, end målingerne tydede på. »Vi har måske et omvendt DF-syndrom, hvor vi får mindre, end vi står til. Det gjorde vi også sidst. Det er noget, vi er nødt til at forholde os til fremadrettet – at vi er nødt til at tilrettelægge valgkampen, så vi ikke mister to-tre mandater til sidst. De havde været afgørende for os«, siger Østergaard. Syv af ti tvivlere valgte VKO 2007-valgkampen var kendetegnet ved flere tvivlere tættere på valgdagen end normalt. Den nye analyse viser, at knap syv ud af ti vælgere, som tvivlede dagen inden valget, endte med at sætte deres kryds ved blå blok – Venstre, konservative eller Dansk Folkeparti. Det er flere end ved valgene i 2001 og 2005, hvor undersøgelser viser, at cirka fem ud af ti tvivlere stemte blåt.
