Politikere var advaret om huller i udlændingelov

Både politikere til højre og venstre i Folketinget og regeringens ministre er blevet advaret om, at EF-domstolens tolkning af EU-reglerne på sigt kunne udhule den stramme danske udlændingelov. Det viser en stribe notater og svar til Folketinget, som Politiken har gennemgået. Debatten blussede op, efter at EF-domstolen denne sommer i en ny omstridt EU-dom underkendte centrale dele af de stramme danske familiesammenføringsregler. Siden har regeringen beskyldt EF-domstolen for at gribe for meget ind i de nationale lovgivninger. Men allerede i 2003 skrev Folketingets chefkonsulent for EU-spørgsmål, Christian Dubios, et omfattende notat, som blev omdelt til tre forskellige udvalg i Folketinget, hvori han fastslog, at »nationale regler om opholdsret må vige for EU-rettens regler om fri bevægelighed«. Det skete efter den såkaldte Akrich-dom, som fastslår, at danske statsborgere kan bruge EU-reglerne til at få familiesammenføring, også selv om de er flyttet ud af Danmark med det formål at omgå de stramme danske regler. Alle kendte til problemerne Lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet, Peter Starup, siger, at problemet med de danske familiesammenføringsregler var et kendt fænomen blandt politikerne lang tid før sommerens ophedede debat. »Der er for så vidt ikke noget nyt i alt det her. Der har været praksisnotater fra ministerierne, og rent politisk har der været forespørgsler i Folketinget om konsekvenserne EF-domstolens praksis. Det er ikke noget, der har været skjult. Tværtimod har alle, der burde vide noget om det, vidst, at EF-domstolen med sin praksis udhulede de danske familiesammenføringsregler«, siger han. Politiken har også talt med flere embedsmænd i centraladministrationen, som anonymt fortæller, at regeringens ministre er blevet advaret om, at familiesammenføringsreglerne med tiden ville blive udhulet af den retspraksis, EF-domstolen havde på området. »Det var kendt viden, og det var vigtigt for os at slå det fast over for politikerne, så vi ikke bagefter kunne blive beskyldt for at have sovet i timen«, siger en embedsmand. En bombe under udlændingeloven Allerede i 2002, da regeringen første gang med støtte fra Dansk Folkeparti vedtog at stramme familiesammenføringsreglerne, advarede blandt andre Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination dog om, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt EU-reglernes betydning for den ny udlændingelov. »Vi vidste, at det var en bombe under den danske udlændingelov«, siger Niels Erik Hansen fra centeret, som dengang skrev høringssvaret. Niels Erik Hansen siger samtidig, at man hos dokumentationscenteret var glade for de huller, der trods alt var i de nye strammede familiesammenføringsregler. For det betød, at EU-borgere fortsat ville kunne blive familiesammenført med deres ægtefæller, hvis de for eksempel bosatte sig i Sverige. Men den mulighed forsøgte regeringen i 2004 at omgå ved blandt andet at opstille et krav om, at ægtefællen skulle have lovligt ophold i et andet EU-land, før vedkommende kunne blive familiesammenført i Danmark. Det er den regel, som den seneste EU-dom nu har underkendt. De radikales integrationsordfører, Morten Østergaard, beskylder regeringen for at have opført et »maskespil« i sagen. »Man har udmærket vidst, at det ikke gik i længden. Derfor har man med en hånd i EU talt for den fri bevægelighed, mens man på hjemmefronten har tækket Dansk Folkeparti krav om en strammere udlændingelov. Dem, det er gået ud over, er de danske EU-borgere, som er blevet behandlet dårligere end alle andre EU-borgere«, siger Morten Østergaard. Han henviser til, at Ugebrevet Mandag Morgen i en kortlægning af sagen har kunnet vise, at regeringen som formand for EU i 2002 selv har været med til at gennemføre det direktiv om fri bevægelighed, som er selve grundlaget for EF-domstolens lempeligere retspraksis på området. K-ordfører afviser maskespil Men de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, afviser, at regeringen har ført et maskespil. Hun fastholder derimod, at hun gennem hele sommeren – til trods for de mange notater fra regeringens embedsmænd – har været overrasket over, at EU-reglerne underkender de danske familiesammenføringsregler. »Jeg kunne ikke forestille mig, at noget, der skulle regulere det indre marked, skulle have indflydelse på vores udlændingepolitik, men der er vi jo så blevet klogere«, siger hun. Hos Dansk Folkeparti siger næstformand Peter Skaarup, at partiet derimod fra starten har råbt op: »Men regeringen har på nogle punkter ikke fortalt, hvad det her kunne udvikle sig til, og så er de nok også blevet overrasket over, hvor langt den seneste dom går«, siger han. Berlingske Tidende afslørede i begyndelsen af juli, at Udlændingeservice ikke har oplyst om, at danskere, der ønskede familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, kunne undgå 24-års reglen og tilknytningskravet ved at tage job i et andet EU-land en kort periode og så flytte tilbage til Danmark. 25. juli afsagde EF-domstolen en kendelse, der yderligere udhuler den danske udlændingelov ved at fastslå, at EU-borgere også har ret til at flytte tilbage til deres hjemland med en ægtefælle, selvom ægtefællen er afvist asylansøger eller ikke har opholdstilladelse.