Selv om en række vejprojekter bliver dyrere end budgetteret, så skal vejene laves.
Pengene vil blive fundet i forhandlingerne om den nye trafikplan. »Vores udgangspunkt er selvfølgelig, at de projekter fortsat skal gennemføres«, siger finansminister Lars Løkke Rasmussen (V). I forbindelse med forhandlingerne om regeringens trafikplan har det vist sig, at flere allerede besluttede vejprojekter bliver i alt 3,8 mia. kr. dyrere end forventet. Det drejer sig om 13 projekter, som regeringen har arvet fra de nedlagte amter. »Og de har tilsyneladende været prissat på en anden måde end vi nu gør, når vi har ansvaret for, at der kommer asfalt ude i landskabet«, siger Lars Løkke Rasmussen. Partierne vil bruge flere penge Regeringens trafikplan rummer i alt trafikinvesteringer i både veje og kollektiv trafik for 90 mia. kr. Forhandlingerne foregår hos transportminister Lars Barfod (K), men på fredag skal partierne i Finansministeriet for at snakke penge. Her vil Løkke blive mødt med et krav om at bruge endnu flere penge. »Jeg har selvfølgelig noteret mig, at partierne har et højt ambitionsniveau. Det har regeringen også«, siger finansministeren, der eller ikke vil løfte sløret for, om han har fundet flere penge til trafikaftalen. Vil gå fra andre projekter Et af temaerne på mødet på fredag bliver, om de 3,8 mia. kr. skal findes inden for de 90 mia. kr. Det er regeringens udgangspunkt, og det vil betyde, at der er noget andet, som ikke kan gennemføres. »Ja, det er klart. Sådan er det jo«, siger den radikale trafikordfører Johs. Poulsen. Han forventer dog også, at alle de underbudgetterede vejprojekter vil blive gennemført. De er nemlig besluttet i den tidligere trafikaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale, og hvis et projekt skal skrottes eller udskydes, skal alle fire partier være enige. »Og der er nok ikke nogen projekter, vi kan blive enige om. De har også været i støbeskeen længe«, siger Johs. Poulsen. Penge fra udenlandske bilister Regeringen lægger op til at strikke trafikaftalen sådan sammen, at forligspartierne får råderet over penge, der i fremtiden kommer ind i Infrastrukturfonden. Det kan f.eks. være penge fra kørselsafgifter, der pålægges udenlandske bilister. Eller indtægter fra mere effektiv jernbanedrift. »Men vi er nødt til at se, hvor mange penge, der kommer ned i kassen, før vi kan sætte adresse på dem«, siger Lars Løkke Rasmussen. R vil have letbane i Århus Blandt knasterne i de afsluttende forhandlinger, som ventes i næste uge, er Frederikssundsmotorvejen og letbane i Århus. Regeringen vil have motorvejen, mens letbane i Århus ikke er med regeringens seneste udkast til en aftale. »Men jeg kan ikke forestille mig en aftale uden en beslutning om letbane i Århus. Vi vil have gang i letbaneprojektet«, siger Johs. Poulsen, der til gengæld er skeptisk over for Frederikssundmotorvejen. Socialdemokrater kan skaffe penge DF og R er selvskrevne aftaleparter i en ny trafikaftale, fordi de partier er med i den nuværende aftale, der rækker ind i den nye. Regeringen håber også at få Socialdemokraterne med. En aftale med S giver adgang til 12 mia. kr., fordi 6 mia. kr. fra salget af Scandlines er bundet af et gammelt forlig. Det samme gælder 6 mia. kr., som regeringen vil skaffe ved at forlænge tilbagebetalingen af Storebæltsbroen.
