Kursskifte splitter Enhedslisten

Skal Enhedslisten være et ideologisk protestparti eller et moderne kompromissøgende støtteparti til en kommende rød regering? Det er partiets medlemmer grundlæggende uenige om, når de i dag tager hul på Enhedslistens årsmøde. Spørgsmålet er, om partiet skal stemme ja eller nej til en kommende rød regerings finanslov – en beslutning, der får vital betydning for Enhedslisten rolle som støtteparti til Helle Thorning-Schmidt. Hvis de seneste meningsmålinger holder stik, kan Enhedslisten efter næste valg sidde på de afgørende mandater, der kan give rød blok et flertal i Folketinget. Dermed kan partiet se frem til markant mere indflydelse. Derfor har et flertal i hovedbestyrelsen fremsat et forslag, hvor man bryder med partiets tradition for at stemme imod finansloven. Er der ikke nye forringelser i en kommende rød finanslov, skal Enhedslisten kunne sluge ideologiske kameler som militærudgifter, bankstøtte og utilstrækkelige velfærdsydelser og for første gang stemme ja. Dermed lægges der for første gang op til, at partiet indgår store kompromiser for at få parlamentarisk indflydelse. Historisk set har partiet altid stemt nej til finanslove fra skiftende regeringer – med en enkelt undtagelse i 1996, hvor Enhedslisten undlod at stemme for at frede Nyrupregeringen. »Spørgsmålet om en finanslov bliver helt centralt i forhold til en kommende valgkamp. Hvis ikke vi har et klart svar på det område, vil de borgerlige igen og igen spørge til det for at så tvivl om, om der er et flertal for en ny finanslov«, siger Frank Aaen om hovedforslaget. Den holdning møder modstand i andre dele af Enhedslistens hovedbestyrelse, der har fremsat et alternativt forslag, som understreger, at Enhedslisten ikke skal være »sikkerhedsnet for en ny regering«. For selv om forskellen på formuleringerne i de to forslag ikke umiddelbart virker stor, er de fundamentalt forskellige, mener medlem af hovedbestyrelsen, Hans Jørgen Vad: »Jeg er bange for, at det kommer til at bestemme vores politiske linje. Vi skal ikke danse efter S og SF’s pibe«, siger han og tilføjer, at hovedforslaget »bryder med den politik, som vi har haft så længe, jeg kan huske«. Samtidig pointerer Hans Jørgen Vad, at det alternative forslag omvendt er »en fastholdelse af Enhedslistens linje«. Og at man ikke med så få mandater kan lægge afgørende parlamentarisk pres på en kommende rød regering. »Det kan vi kun ved protester og folkelige bevægelser. Hvis vi mister vores kant i de spørgsmål, mister vi samtidig vores rolle som inspirator til folkelige protester«, siger Hans Jørgen Vad. Vil ikke råbe fra hjørnet Også ude i de lokale partikredse hersker der usikkerhed om, hvad den nye kompromissøgende linje vil betyde for Enhedslisten. »Det er i finansloven, at der bliver bevilget penge til finanssektoren og vores krig, og det vil jeg absolut ikke være med til. Jeg frygter, vi kan miste rollen som vagthund«, siger talsperson for Enhedslisten Djursland, Mogens Overballe. Fra flere lokale talspersoner lyder det, at Enhedslisten har en særlig pligt til at stå vagt om sine principper – også selv om det koster politisk indflydelse. »Vi er et ideologisk og ikke et pragmatisk parti. Der er nødt til at være nogen, som altid mener det samme, lige meget om jorden går under. Vi mister vores troværdighed, hvis vi stemmer for en finanslov«, siger talsperson for Enhedslisten Rødovre, Marianne Christensen. Men moderne politik handler om indflydelse, og derfor nytter det ikke, at man på forhånd stiller sig på bagbenene. Det mener Morten Riis, der er talsperson for Enhedslistens kreds på Bornholm: »Selvfølgelig er det en ny retning fra vores side, men det ville være spild af kræfter at sidde i hjørnet og råbe nej. Det er ufrugtbart. Jeg synes, at kritikerne bevæger sig ud på en meget idealistisk bane, som ikke tager udgangspunkt i konkret politik«. Mere spiselige For godt et år siden lancerede Enhedslisten en plan, der havde til formål at komme de historisk dårlige meningsmålinger til livs gennem benhård prioritering, tydeligere profilering og tættere samarbejde med S, SF og de radikale. Og den plan konsolideres, hvis der på årsmødet gives grønt lys til hovedforslaget, mener Sigge Winther Nielsen, ph.d.-stipendiat og ekspert i partipolitisk branding på Københavns Universitet. »Enhedslisten er i en fase, hvor de gerne vil være mere spiselige. Der er en frustration over, at man ikke har kunnet kapitalisere på, at SF er rykket mere ind mod midten. Man har ikke samlet nok frafaldne vælgere op«, siger han. Striden om finansloven er ifølge flere eksperter udtryk for en langt mere principiel kamp mellem ideologer og pragmatikere i Enhedslisten. »Politiske partier er oftest ideologiske, når de repræsenteres i Folketinget. Men som årene går, bliver de mere realistiske. De mekanismer ser vi også så småt i Enhedslisten. Her er der helt klart tale om to grundlæggende forskellige holdninger til politik«, siger professor emeritus på Institut for Statskundskab under Aarhus Universitet, Palle Svensson. Men partiets jagt på indflydelse kolliderer med den ideologiske tilgang, der traditionelt har præget partiet, mener Sigge Winther Nielsen. »Man kan ikke være helhjertet pragmatiker og stå fast på sine ideologiske holdninger samtidig. Det bliver i hvert fald svært at bevare rollen som protestparti«. Frank Aaen hilser en debat om finansloven velkommen. Samtidig understreger han, at Enhedslisten ikke udsteder garantier for at lægge stemme til en ny regerings finanslov. »Det er selvfølgelig et ømt kernepunkt for Enhedslistens medlemmer. Men ingen har jo sagt, at vi decideret skal stemme nej til en finanslov«.