Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) var så bekymret for Dansk Folkepartis stramninger til en ny udlændingeaftale, at hun var villig til at sætte sin egen ministerpost på spil.
Det erfarer Politiken fra flere kilder omkring forløbet.
Birthe Rønn Hornbech fortalte forrige uge flere medlemmer af regeringspartierne, at hun var villig vil at gå af som integrationsminister, hvis Dansk Folkeparti fik sit krav om en 28-års regel gennemført.
LÆS ARTIKEL Rønn angriber DF's forslag om 28-års-regel
Lod budskabet sive
Ifølge Politikens oplysninger har Birthe Rønn Hornbech ikke brugt truslen om at gå af som minister direkte i forhandlingerne, men har ladet budskabet sive til flere politikere og embedsmænd for at gøre det klart, at hun havde klare grænser for, hvad aftalen kunne indeholde.
Der har da også været tale om meget svære forhandlinger, hvor Dansk Folkeparti har været irriteret over Birthe Rønn Hornbechs stålsatte krav til initiativerne.
Ingen kommentarer fra Skaarup
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde bedt Rønn om at afslutte forhandlingerne inden Venstres landsmøde i denne weekend, men netop på grund af forhandlingsproblemer faldt aftalen altså først på plads i aftes.
LÆS ARTIKEL
Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup vil ikke kommentere forhandlingsklimaet.
»Birthe Rønn Hornbech er Birthe Rønn Hornbech. Hendes personlighed er helt hendes egen«, nøjes han med at sige.
Rønn: Jeg truer med at blive
Birthe Rønn Hornbech ønsker ikke at kommentere Politikens oplysninger, som hun dog heller ikke benægter.
»Jeg truer med at blive. Det gør jeg altid«, siger hun med et grin.
Det lader til, at integrationsministerens linje bar frugt. For selv om udlændingeaftalen er en markant stramning af mulighederne for familiesammenføring, så er 28-års reglen ikke blevet til noget. Peter Skaarup mener dog, at den endelige aftale er bedre.
»28-års reglen ville have været en fast regel for alle. Nu kan vi sørge for, at dem, der virkelig vil Danmark og er kvalificerede, de kan få lov. Og så kan vi sige til dem uden uddannelse og kvalifikationer, at de ikke kan få familiesammenføring«, siger Peter Skaarup.
Et system med optjening af point
Aftalen gør op med hidtidige system for familiesammenføring, hvor ægtefæller som hovedregel kunne komme til landet, hvis han eller hun er fyldt 24 og parret ellers har tilknytning til Danmark.
Det krav suppleres nu med et system, hvor der skal optjenes point på sprog, uddannelse og erhvervsevne for at få familiesammenføring, også selv om man er fyldt 24. Som nævnt kan særligt kvalificerede personer til gengæld familiesammenføres, selv om de ikke er fyldt 24. Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard lægger ikke skjul på, hvem det er, hun ikke vil have ind i landet.
»Den fuldstændig uuddannede, tilhyllede kvinde fra Pakistan eller Somalia – eller hvor ved jeg – har ingen mulighed efter det her for at komme til Danmark. Også selv om de indtil nu gældende krav er opfyldt«, siger hun.
Flere udlændingestramninger
Birthe Rønn Hornbech er Birthe Rønn Hornbech. Hendes personlighed er helt hendes egen
Ud over pointsystemet for familiesammenføringer lægger aftalen også op til en forstærket indsats mod afviste asylansøgere. Her oprettes en særlig enhed i Rigspolitiet, der skal koordinere hjemsendelsen af de afviste.
Derudover får Dansk Folkeparti en undersøgelse af, hvad indvandringen koster det danske samfund. Undersøgelsen skal specifikt sætte et prismærke på, hvad indvandrere fra ikke-vestlige lande koster.
Udlændingeaftalen indgår som en del af finanslovsforhandlingerne, og her er der yderligere stramninger på bordet. Dansk Folkeparti har krævet, at der skal indføres en mangeårig optjeningsperiode for at få ret til sociale ydelser som for eksempel børnecheck. Det er stadig under forhandling.
Derudover blev regeringen, DF og Kristendemokraterne enige om en forstærket indsats mod socialt bedrageri. Den skal sikre, at folk på overførselsindkomst ikke tager på ferie i udlandet i stedet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra S eller SF til aftalen, men partierne har tidligere udtrykt sig positivt over for tanken om et pointsystem.
fortsæt med at læse




























