Økonomer: Efterlønsreformen er slet ikke nok

Et virkelig godt bidrag, men langtfra nok til at lukke hullet i kassen.

Sådan lyder det fra flere økonomer, der har ventet spændt på regeringens bud på en tilbagetrækningsreform, der blandt andet udfaser efterlønnen og hæver pensionsalderen.

»Det er et meget stort skridt på vejen. Man holder fast i at få styr på de offentlige budgetter, og man afhjælper behovet for at skaffe mere arbejdskraft i fremtiden«, siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Gevinst på 18 milliarder om året
Regeringen skønner, at reformen i 2020 vil øge beskæftigelsen med 70.000 personer til gavn for statskassen, der kan se frem til øgede skatteindbetalinger og færre udgifter svarende til en polstring med 18 milliarder kroner om året fra 2020.

Og det er der hårdt brug for.

Allerede i dag er der flere danskere på offentlig forsørgelse, end der er personer i job, som bidrager til velfærden med deres arbejdskraft og skatteindbetalinger.

Og den skævhed forstærkes i de kommende år, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet.

FAKTA

Dertil kommer, at olieindtægterne fra Nordsøen begynder at tørre ud, og på bundlinjen betyder det et misforhold mellem indtægter og udgifter på de offentlige finanser.

»Det gode ved efterlønsreformen er, at man både skærer ned på udgifterne og øger indtægterne«, siger Michael Svarer.

Vismænd vil hæve boligskatterne
Regeringen vurderer selv, at tilbagetrækningsreformen vil give et velfærdsløft på 50 milliarder kroner i 2020, og det er ikke urealistisk, mener økonomiprofessoren.

»Det kan godt blive noget i den størrelsesorden. Men der er tale om et skøn, og det kan måske lige så godt blive 40 som 50 milliarder kroner. Der er ingen tvivl om, at det vil give et stort positivt bidrag, men det afhænger lidt af, hvor stor trafikken til andre offentlige ydelser - herunder den nye seniorførtidspension - bliver«, siger Michael Svarer.

Førende økonomer har længe peget på, at dansk økonomi er ude af balance. Og ifølge blandt andre de økonomiske vismænd er en efterlønsreform ikke nok.

Vismændene pegede for kun en uge siden i en kronik i Politiken på, at det også er nødvendigt at bremse de offentlige udgifter, som er vokset kraftigt under VK-regeringen, og at politikerne ligeledes bør ophæve fastfrysningen af boligskatterne.

»Med udsigt til flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder er der en fundamental ubalance i de offentlige finanser, som kalder på en markant indsats på flere fronter (...) det må desværre understreges, at selv et markant efterlønsindgreb ikke er nok«, skrev vismændene i Politiken 16. januar.

Politikernes hovedpine

Også cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian efterlyser en bredere vifte af reformer.

»Danmark har fortsat underskud, så langt øjet rækker helt ud i 2050. Derfor skal der flere reformer til. Eksempelvis kan afskaffelse af efterlønnen kombineres med længere arbejdstid, siger Steen Bocian.

Økonomiprofessor Michael Svarer er helt enig. Efterlønsreformen er ikke nok.

Men om boligskatterne skal hæves, arbejdstiden forlænges eller den offentlige service skæres ned, vil han overlade til Folketinget.

»Alle er enige om, at der skal gøres noget mere. Spørgsmålet er, hvor man skal sætte ind, og det er i sidste ende en politisk prioritering«, siger Michael Svarer.