EU forventer vetoret om grænsekontrol

EU-kommissionen skal punkt for punkt give grønt lys, når Danmark de kommende år indfører den skærpede toldkontrol ved grænserne til Tyskland og Sverige. Den garanti har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) givet, siger den svenske EU-kommissær Cecilia Malmstöm. »Jeg har modtaget information om, at den danske statsminister har erklæret, at intet vil blive implementeret uden EU’s samtykke«, siger Malmström. Det står i modsætning til det indtryk, regeringen har givet på Christiansborg de seneste dage. Da statsministeren i går forlod et møde i Europa-udvalget blev han spurgt, om de øvrige statsledere i Europa nu også har forstået, Danmark ikke vil krænke reglerne for Schengensamarbejdet. Da Løkke svarede, sagde han intet om, at EU skal give samtykke. Han talte blot om fortsat dialog: »Jeg havde i går (onsdag, red.) samtaler med kansler Merkel, EU-kommissionens formand Jose Manuel Barosso og rådets formand Van Rompuy. Jeg føler mig relativ tryg ved, at de har forstået, hvad det er vi gør. Den danske aftale er god, den skaber tryghed og den gennemføres i tre faser, hvor der er konstruktiv dialog hele vejen igennem«, sagde Løkke. I Folketingssalen oplyste skatteminister Peter Christensen (V) ligeledes tidligere på ugen, at EU-kommissionen ikke skal godkende den danske aftale. Og i et svar til Folketinget fra 6. juni oplyser skatteministeren, at EU »vil blive orienteret« forud for implementeringen af de enkelte skridt i aftalen. Men kommissær Cecilia Malmstöm forventer altså, at EU skal give samtykke. Forskellen er vigtig for Dansk Folkeparti, forklarer partiets næstformand Peter Skaarup. »Vi har ikke noget imod at orientere, men kommissionen skal ikke have vetoret. Vi må aldrig lade os tyrannisere af EU-systemet. Hvis der er nogen, der skal obstruere vores aftale, må det bero på en sag ved domstolen«, siger han. Kommissionen har tidligere advaret om, at en række punkter i regeringens aftale med Dansk Folkeparti er i strid med Schengenreglerne, reglerne om det indre marked og internationale aftaler. Og Bruxelles venter stadig på en række svar fra den danske regering om fakta i aftalen. Indtryk af hans indtryk »Jeg har i går diskuteret med Barroso, og mit indtryk er, at hans indtryk er, at Danmark og kommissionen har konstruktivt samarbejde om det her«, sagde Løkke. EU-kommissær Cecilie Malmström kunne ikke tale direkte med den danske statsminister om sagen i går, fordi Lars Løkke aflyste sin deltagelse i det liberale topmøde for at holde båltale i Danmark. Statsministeren har til gengæld taget direkte kontakt til kommissionens formand og den tyske forbundskansler Angela Merkel, som refererede samtalen for Forbundsdagens Europaudvalg: Den danske statsminister har forsikret, at Danmark står ved Schengenaftalens principper. Tyskland og kommissionen må nu se, hvilke vilkår der kan komme på tale, fastslog Merkel. Kommissionens vetoret – eller det, der i EU er blevet opfattet som sådan – har også gjort den tyske europaminister Werner Hoyer væsentligt mildere stemt. »Jeg har fået samme garanti, og det skaber meget håb. Jeg må sige, at jeg er meget sikker på og har fuld tillid til, at den danske statsminister og hans hold gennemfører en løsning fuldstændig i den europæiske ånd«, siger Werner Hoyer. Hoyer har været en af de fremmeste kritikere af planerne om at genindføre den danske grænsekontrol og advaret mod at »lege med den nationalistiske ild«. »Jeg kunne aldrig finde på at blande mig i nationale anliggender, men på den anden side er den fri bevægelighed et europæisk anliggende«, forklarer Hoyer. Grænsekontrol en EU-sag Barroso afviser forlydender om, at han sigtede til Danmark, da han op til topmødet understregede, at kommissionen vil slå ned på lande, der undergraver den fri bevægelighed, siger hans talsmand Pia Ahrenkilde-Hansen. Topmødets debat om grænsekontrol er udløst af den franske beslutning om at standse tunesiske indvandrere, der forsøgte at komme ind i landet fra Italien. »Kommissionsformanden truer hverken Danmark eller nogen andre medlemslande. Diskussionen om sammenhængen mellem fri bevægelighed inden for EU og effektiv kontrol ved EU’s ydre grænser startede længe før, den danske grænsekontrolaftale kom på banen, da der pludselig kom øget pres på EU’s ydre grænser i forbindelse med situationen i Libyen«, siger Pia Ahrenkilde-Hansen til Politiken. For at undgå gentagelser vil EU-lederne formentlig blive enige om, at sådanne beslutninger fremover skal træffes i EU – ikke af nationale regeringer. »Der er mangler i Schengenreglerne, som de ser ud i dag. Vi anbefaler, at i forbindelse med problemer ved de ydre grænser skal det ikke være op til det enkelte land, om det vil lukke sine grænser. Men det skal være en fælles beslutning og som en absolut sidste mulighed«, siger EU-kommissær Cecilie Malmström.