Formanden for Kommunernes Landsforening, socialdemokraten Jan Trøjborg, er dybt bekymret over, at regeringen og Enhedslisten med den nye finanslov lægger op til nye centralt bestemte minimumsrettigheder på velfærdsområdet. »Man kan roligt kalde det en udgiftsbombe. Det er en risiko, der er til at forstå«, siger Jan Trøjborg, der også er borgmester i Horsens. Trøjborg sigter til, at der med pengene – 500 millioner kroner – til flere pædagoger i landets daginstitutioner følger et krav om minimumsnormeringer.
LÆS ARTIKEL Enhedslisten får kun 1.500 pædagoger
Altså et centralt fastsat krav til bemandingen. Og det vil ødelægge kommunernes mulighed for fleksibelt at kunne tilrettelægge deres dagtilbud.
»Minimumsstandarder strider mod det, vi har arbejdet på i de senere år, nemlig at få en høj produktivitet og kvalitet i børnepasningen for de penge, der er til rådighed«, siger han.
Ekspert: Der vil være krav, der skal opfyldes
Jan Trøjborgs kritik er et ekko af gymnasieområdets rektorforening, der fredag slog alarm over beslutningen om en maksimal klassekvotient i gymnasierne.
LÆS ARTIKELLoft over klassekvotienter er en realitet I begge tilfælde er der tale om, at politikerne på Christiansborg indfører nye velfærdsrettigheder, påpeger direktør Mette Wier fra forskningsinstitutionen AKF, der forstår Jan Trøjborgs bekymring for, at der kan blive tale om en udgiftsbombe. »Helt sikkert. Der vil være nogle ressourcer, der fremover bliver bundet til at opfylde de krav. Det gælder også alle de andre krav, man vil kunne stille«. Minimunsstandarder sikrer EL indflydelse i kommunerne Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt Nielsen kunne i går storsmilende træde ud ad Finansministeriets glasdør og bekræfte sit partis historiske deltagelse i en finanslovsaftale. Hun understreger, at minimumsstandarderne for antallet af pædagoger og klassestørrelser hverken er et tilfælde eller en enlig svale.
