I morgen vil danskerne i aviser, netmedier, ugeblade, busskure og kommercielle radioer blive mødt af et spørgsmål fra Venstre. Hvad har Helle og Villy bag facaden?
I store kampagner vil Venstre vise flotte billeder af de to partiledere fra S og SF for derefter at vise bagsiden af billedet.
En krydsfinerplade påklistret en lap papir med forskellige spørgsmål, der alle breder sig over temaet: Har du råd til en rød regering?
Annoncerne er et led i den kampagne, som Venstre ruller ud over medierne det kommende par uger. En kampagne, som ikke kan opfattes på anden vis end en skræmmekampagne.
Det sidste desperate middel for en regering, som forsøger at skabe en smule mere opbakning inden et valg. Spørgsmål til pengepungen
Med kampagnen vil Venstre forsøge at tale direkte til vælgernes tvivl og pengepung. Bornholmerne vil blive spurgt, om de har råd til en ekstra flyafgift, når de åbner deres avis.
Københavnerne vil få spørgsmålet, om de synes, det er rimeligt, at de skal betale bompenge, når de lytter til radioen på vej til arbejde. Og læsere af Familie Journal vil se annoncer, hvor S og SF bliver stillet spørgsmål om ældres rettigheder.
Fra regeringens side vil argumentet lyde, at det er relevant at få opstillet konsekvenserne af alternativets politik. Sandheden er, at knappen med skæmmekampagne er den eneste, regeringen har tilbage at skrue på inden et valg.
Valggrundlaget blev fremlagt i foråret. Vi kender den økonomiske politik, og der er ikke penge til at give gaver eller lave om i strategien. I foråret hev regeringen det største reformtabu – efterlønnen – op af hatten uden at opnå den store vælgeropbakning på den baggrund.
Derfor er der kun skræmmekampagnen tilbage, og den har regeringen tænkt sig at udnytte fuldt ud. Med erkendelsen af at økonomi kommer til at fylde om muligt endnu mere i valgkampen, bliver tilliden til, hvem der kan føre den bedste økonomiske politik, afgørende.
Derfor begyndte statsministeren allerede på Venstres sommergruppemøde på Bornholm med at understrege, at danskerne står foran et skæbnesvangert valg mellem gældsætning og varig velfærd, og hev straks tal op af hatten for oppositionens gældsætning og skattestigninger. Et kendt fænomen
Skræmmekampagner er på ingen måde et nyt fænomen i valgkampe.
Herhjemme blev oppositionens skræmmekampagne afgørende for valget i 1998, da Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation to dage inden valget i annoncer udpenslede, hvor meget Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen, selv ville få ud af et forslag om en nedsættelse af lejeværdien. Også i 2007 blev de skræmmende midler taget i brug.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sendte breve ud til 400.000 boligejere og gjorde opmærksom på risikoen for, at en rød regering ville hæve boligskatterne.
Tidligere på året begyndte kampagnen så igen, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en debat på TV 2 News beskyldte SF’s finansordfører, Ole Sohn, for at ville finansiere rød plan ved at hæve boligskatterne. Med en heftig afvisning fra Ole Sohn til følge.
Det ville nemlig være naivt at tage let på negative kampagner. Skræmmekampagner bliver brugt, fordi de virker. Og især personsagerne kan være skadelige, når de underminerer f.eks. en partileders troværdighed.
Når Venstres kampagne spørger, hvad Helle og Villy har bag facaden, så er det ikke kun et spørgsmål om politik, men også et forsøg på at ramme især Helle Thorning-Schmidts person, der flere gange er blevet kritiseret for ikke at åbne helt op for, hvem hun er som privatperson. Nok mudderkastning
Oppositionen har været forberedt på angrebet. Her vil strategien være ikke at hoppe med på legen og i stedet forsøge at tale om sin egen politik.
Vurderingen er, at danskerne er trætte af mudderkastende politikere, og at skræmmekampagner kun vil give bagslag. Oppositionen kan få ret, men deres konklusion kan også vise sig at være for optimistisk. Valg er før blevet afgjort ved, at danskerne i sidste øjeblik er blevet nervøse for at sætte krydset der, hvor de egentlig havde planlagt det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























