De interne frustrationer i SF rykker nu op i en mere alvorlig liga, efter at partiets nestor, Aage Frandsen, i dag udpensler sin kritik af SF’s strategiske linje og af formand Villy Søvndal.
LÆS MERE SF skal genfinde og genvinde sin identitet
Før sommerferien var den interne uro i partiet voldsom med stærk kritik af den skatteaftale, som regeringen indgik med de borgerlige. Ledelsen fik dysset partiet ned, men roen kunne kun holde et par sommeruger, før den interne ballade nu har potentiale til at bryde ud med fornyet kraft. Søvndal og co. har før holdt sig på benene trods voldsom kritik, og spørgsmålet bliver nu, om flere tunge folk i partiet vil følge Frandsen og gøre krisen umulig for Søvndal at stå igennem. Aage Frandsen trykker på en række ømme punkter, som samlet set udstiller et SF i dyb krise. Sejrene i regeringsgrundlaget var for få, ministerholdet er ikke slået igennem, og Villy Søvndal er fraværende som formand, hvilket giver SF et gennemsyrende ledelsesproblem. Det er altid alvorligt for en partileder, når krisen i et parti begynder at handle om formanden. For det kan være lettere at udskifte en person end at ændre et partis strategi. I toppen af SF har man dog ingen planer om, at Søvndal skal vige pladsen. For det første, fordi det vil signalere for stor panik og usikkerhed om den strategiske linje. For det andet, fordi der basalt set ikke er nogen klar arvtager til Søvndal, der er stærk nok til at overtage i en krisetid. Derfor famler SF videre med en formand, der virker fraværende og uden gejst og med skatteminister Thor Möger Pedersen reelt ved roret, selv om han har ganske lidt opbakning internt i partiet.
