Søren Espersen (DF) mener, at Egyptens folk og Vesten er bedre tjent med en militærledelse i Egypten. Og det falder ikke i god jord hos Venstre og de konservative.
»Det er helt klart til Vestens fordel, at hæren i Egypten igen får den rolle, som de har haft de sidste 35 år. Det afgørende for os er, at der kommer en ny demonstration af, at islamisme og demokrati ikke er forenelige størrelser. Vi kan lige så godt erkende, at når islamisterne får magten ved et regulært valg, så sætter de demokratiet ud af kraft«, mener Søren Espersen, som er udenrigsordfører i Dansk Folkeparti.
Demokrati er muligt i Egypten
DF’s udenrigsordfører mener, at demokrati i Egypten vil lede til endnu et religiøst styre.
LÆS ARTIKEL
Søvndal: Vi havde foretrukket demokratisk løsning»Nej, det er da ikke sikkert. For hvis demokrati vil betyde, at de får et valg igen i Egypten, så vil Det Muslimske Broderskab få magten igen, og det er ikke en fordel for nogen. Der vil jeg påpege, at Tyrkiet har været igennem denne her proces siden 1920'erne. I Tyrkiet har de haft et militærkup cirka hvert tiende år, eller i hvert fald hver gang islamisterne har fået meget magt. Så jeg ved da ikke, om demokrati i de islamiske lande nødvendigvis er en fordel. Det tror jeg egentlig ikke«, svarer Søren Espersen.
Modsat Søren Espersen vurderer Per Stig Møller det militære kup til at være en uheldig udvikling for det egyptiske samfund, også selvom kuppet foregik med støtte fra Egyptens forfatningsdomstol og de kristne og muslimske religiøse ledere.
LÆS MERE
Søren Espersen mener, at demokrati i de islamiske lande ikke nødvendigvis er en fordel. Han ser det militære styre som værende bedre for landet og dets samarbejdsrelationer. Hvad mener du om det?
»Det kan man jo ikke sige. Tyrkiet er et muslimsk land, og det har trods alt frie og fair valg. Ydermere er Tyrkiet i gang med fredsforhandlinger med kurderne. Det er et spørgsmål om, at befolkningen er tilstrækkeligt oplyst og ønsker medindflydelse på samfundet. I de lande, der har et rimeligt uddannelsesniveau, kan de muslimske ledere ikke gøre, hvad som helst. Og det egyptiske samfund har trods alt vist, at der er kommet så stærke kræfter i det civile muslimske samfund, at man på sigt har mulighed for demokrati«, lyder Per Stig Møllers svar på spørgsmålet.
Han fortæller, at problemet med Det Muslimske Broderskabs styring var, at der kun har været interesse for tilvejebringelsen af islam frem for landets økonomi, hvilket har ledt til en ufrugtbar situation.
Venstre afviser DF’s teori
Jakob Ellemann-Jensen ser militærets intervention som et tegn på, at Egyptens samfundsstruktur i virkeligheden er skrøbelig, men tror ligesom Per Stig Møller på en demokratisk fremtid i Egypten.
»Det her viser, at demokratiet i Egypten er ualmindeligt skrøbeligt, samt at militærets rolle langt fra er udspillet. Det er dog en blandet rolle, som militæret spiller i Egypten, for på den ene side er det stærkt bekymrende, at militæret viser viljen og evnen til at gå ind og afsætte de demokratisk valgte ledere, og på den anden side er det en garant for, at landet ikke ender i en borgerkrig«, siger Jakob Ellemann-Jensen, som dog ikke afskriver demokratiets overlevelse:
»Det er et tegn på, at der vil være store bump på vejen mod demokrati, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre i det lange løb, men det bliver et langt og sejt træk«.
Søren Espersen mener, at demokrati i de islamiske lande ikke nødvendigvis er en fordel. Han ser det militære styre som værende bedre for landet og dets samarbejdsrelationer. Hvad mener du om det?
»Jeg har meget, meget, meget vanskeligt ved at se, at der er nogle steder i verden, hvor demokrati ikke er den mindst ringe styreform overhovedet«, svarer Jakob Ellemann-Jensen.
Men hvad hvis et nyt frit valg leder til, at der igen vælges en islamistisk regering?
»Jamen demokrati er demokrati, og folket har derfor også friheden til at vælge en uhensigtsmæssig løsning. Jeg ville synes, at det er et dårligt valg, men det er ikke noget, jeg skal blande mig i som politiker fra udlandet«, siger Jakob Ellemann-Jensen.
En rutsjetur til Algeriet eller Tyrkiet
Per Stig Møller fremhæver to lignende historiske militære kup i muslimske lande, nemlig militærkuppet i Algeriet i 1992 og de kontinuerlige militære kup i Tyrkiet gennem tiden.
LÆS MERE Militæret jager Det Muslimske Broderskabs topfolk
Den tidligere udenrigsminister påpeger dog en væsentlig forskel i kuppene i de to lande. Militærkuppet anno januar 1992 i Algeriet ledte til ti års borgerkrig. Omvendt har militæret med succes ryddet op et par gange i Tyrkiet, når regeringen er blevet for magtfuld.
»Det store spørgsmål er, om det bliver den algeriske eller tyrkiske model, som kommer ud af det her. Det kan vi jo ikke vide. Men man kan håbe på, at når militæret har samlet forfatningsdomstolens ledere og de religiøse ledere for både det kristne og muslimske samfund bag sig, så vil militæret på sigt være indstillet på, at genetablere demokratiet«, fortæller Per Stig Møller.
Situationen efter militærets overtagelse i Egypten er lige nu, at sikkerhedsstyrkerne landet over leder efter ledende medlemmer af Det Muslimske Broderskab.
fortsæt med at læse
