Danskernes holdning til EU-projektet synes at hænge tydeligt sammen med deres alder.
De yngre vælgere er væsentlig mere positive stemt over for det europæiske samarbejde end de ældre. Det viser et udtræk af den omfattende test, som blandt andre Politikens læsere har haft mulighed for at deltage i i ugerne op til europaparlamentsvalget.
»Den klare tendens er, at jo ældre du er, jo mere skeptisk er du over for EU. Det vil sige, at der er en stor gruppe af ældre vælgere, som er langt mere skeptiske, hvilket ikke nødvendigvis er så overraskende, idet EU for især de helt gamle vælgere – altså dem over 50 – er en mindre naturlig ting«, siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
TAG TESTEN
Test: Hvad skal du stemme ved EP-valget?Sammen med professor Kasper Møller Hansen har han stået for den danske del af undersøgelsen, som har fundet sted i alle EU’s medlemslande og er blevet udformet af forskere fra hele Europa.
Fakta
EF-valg har formet de 60-årige
I alt har over 40.000 taget testen. Det kan lade sig gøre at tage den flere gange, men ifølge Martin Vinæs Larsen gør testens længde, at hvis folk har svaret på spørgsmål flere gange har de i langt de fleste tilfælde maksimalt gjort det to gange. Derfor kan testen anses for at være repræsentativ.
Testen viser, at det blandt de 18-29-årige kun er hver femte, som synes, at medlemskabet af EU har været decideret dårligt for Danmark. Det er i denne gruppe, at flest personer har deltaget.
EU-MÅLING
EU-måling: Venstre fortsætter tilbagegang - DF klart største partiSkepsissen vokser op gennem aldersrækkerne, og hos folk i 60’erne synes modstanden mod EU-projektet at være størst. Her er cirka 36,5 procent af deltagerne utilfredse med unionen.
»De mest skeptiske er omkring de 60-årige, som jo også havde deres første valg, da Danmark meldte sig ind i EU. Det synes, at have formet deres holdning til EU«, siger Martin Vinæs Larsen.
»For folk, der er vokset op efterfølgende, har status quo været, at Danmark har været med i EU, og man ved helt generelt, at folk er gladere for status quo. Når noget ikke virker fremmed, er man generelt mindre kritisk overfor det«, siger han.
Unge vil have europæisk mindsteløn
Testens resultater bakkes op af en mindre undersøgelse, som AOF har foretaget hos sit ungepanel.
Her har 200 danskere mellem 18 og 25 år svaret på en række spørgsmål om EU’s rolle, og i flere tilfælde er svarene stærkt positive i forhold til det europæiske samarbejde.
Eksempelvis svarer 91 procent, at EU skal bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, 86 procent mener, at der skal være en fælles europæisk mindsteløn, og 71 procent mener, at EU-politikerne skal arbejde for en fælles udenrigspolitisk stemme udadtil over for verdens stormagter.
EU-skeptiske partier stemmer ofte mod hinanden i BruxellesIfølge EU-ekspert og professor på Københavns Universitet, Marlene Wind, bør man dog være påpasselig med at konkludere for meget, til man har set, hvor mange der reelt sætter sit kryds på søndag.
»Alle medier fortæller os i øjeblikket, at stemmeprocenten blandt de unge vil blive rigtig lav. Derfor er det nok lidt farligt at komme med en stor konklusion på disse tal, for hvis det så samtidig viser sig, at der faktisk er et meget lavt fremmøde ved valgdagen, er det jo helt ude i hampen at sige, at de unge i virkeligheden er mere EU-positive. Så er det jo nærmest et udtryk for, at dem, der går hen og stemmer, er positive, men størsteparten i den aldersgruppe stemmer slet ikke«, siger hun.
En frisk måling fra Megafon forudser, at stemmeprocenten til europaparlamentsvalget bliver 54 procent.
fortsæt med at læse




























