Regeringen har kastet sig ud i et hårdt angreb på Venstres økonomiske politik. I dag skal Venstres top med formand Lars Løkke Rasmussen i spidsen til drøftelser i Finansministeriet om den skattereform, som regeringen agter at få på plads inden sommerferien. Men forud for mødet efterlyser flere ledende figurer fra regeringspartierne et svar på, hvordan Venstre vil dække et milliardhul i partiets oplæg til reformen. Venstre krævede så sent som i går ekstra skattelettelser for 13 milliarder kroner – ud over hvad regeringen allerede har foreslået. Men det krav er der ifølge en række førende økonomer langtfra dækning for i den 2020-plan, som Venstre bruger som grundlag for regnestykket.
LÆS OGSÅ Enige økonomer kritiserer Venstre: I bruger pengene to gange
Finansminister Bjarne Corydon (S) efterlyser forud for dagens møde et svar på, hvordan Venstre vil finde de ekstra penge til skattelettelser.
»Deres krav kan ikke lade sig gøre i nogen virkelighed. Og det må de så rode med. Jeg synes nok, det mest ansvarlige ville være at melde rent ud, hvordan tingene hænger sammen«, siger Bjarne Corydon. »Fra højre til venstre er det konstateret, at det, Venstre har lagt frem, ikke hænger sammen. Det efterlader naturligvis Venstre med et forklaringsproblem«.
Hul i Venstres plan
Ifølge den radikale gruppeformand, Marianne Jelved, er Venstres plan »svær at tage alvorligt«:
»Det mindste, man kan forvente, er, at de selv bidrager til finansiering af de skattelettelser, som de gerne vil give. Men indtil videre er der ikke kommet andet end luft. Det er dybest set ukvalificeret«, siger Marianne Jelved.
Også fra SF lyder der konfrontatoriske toner fra politisk ordfører Jesper Petersen. »Venstre opfører sig dybt uansvarligt ved at give danskerne indtryk af, at der er en masse milliarder, vi bare kan dele ud af. Men deres regnestykke smuldrer dag for dag«, siger han. De seneste uger er der fra flere sider sat alvorligt spørgsmålstegn ved holdbarheden af Venstres regnestykke. Kravet om de 13 milliarder tager nemlig udgangspunkt i regeringens 2020-plan, hvor der efter en række reformer er 22 milliarder at gøre godt med.
