Lars Løkke Rasmussen har gemt sig godt i de seneste måneders debat om jobskabelse og konkurrenceevne.
Men på tærsklen til et par hektiske måneder med reformer af kontanthjælp, SU og en vækstpakke melder Venstres formand sig nu for første gang på banen med konkrete krav - eller »håndsrækninger«, som han selv formulerer det. Det ene lyder, at alle reformerne skal samles i én stor pakke, så besparelser fra kontanthjælp og SU dermed sendes direkte videre til erhvervslivet.
»Regeringen kan få et let forår, hvis den puljer det hele sammen og har et højt ambitionsniveau - så er vi med. Hvis man ser tingene i en sammenhæng, er der mulighed for at skabe et provenu, så pakken batter noget«, siger Løkke Rasmussen.
LÆS OGSÅ
Han kræver imidlertid også, at regeringen accepterer at indgå en slags nationalt kompromis, der freder virksomhederne mod nye skatter og afgifter i en årrække frem. Den vished er i sig selv milliarder værd, mener han,
»Uanset hvor ambitiøs en tilgang, man har dette forår, er det næppe af denne verden, at man kan lave pakken, som hip hip hurra løser alle Danmarks konkurrenceevneproblemer. Så god er verden ikke. Vi er langt bagud«.
»Det handler også om psykologi. Hvis man skal lave en lempelse af omkostningsniveauet, og det skal have en reel virkning, er man nødt til at opfinde det middel, der får milliarderne til at rulle længere, end de kan af sig selv. Og det middel er stabilitet. Det er et parlamentarisk håndslag på, at vi gør dette her - og så er der også ro bagefter«.
Skal virke hos bestyrelserne
Og hvad så efter næste valg? Gælder løftet også med dig som statsminister?
»Jeg har ikke noget imod at lave en aftale, der rækker længere frem. Hvis det skal have en effekt - ikke bare på Christiansborg, men en rigtig effekt ude i bestyrelseslokalerne - så tror jeg virkelig på, at det skal ledsages af noget, der rækker frem«.
Er det en betingelse for en vækstpakke, at et sådant håndslag bliver givet?
»Det er et krav, vi møder op med«.
Dansk Industri spillede ud med en pakke, der vil bruge godt 21 milliarder kroner. Hvor stort er dit ambitionsniveau?
»Det er ikke så vigtigt at sidde og sætte tal på. Jeg har ikke regnet på vores forslag, men vi har en politisk vilje til at reinvestere kontanthjælpen, reinvestere SU’en, til at lave budgetlofter, der hviler på nulvækst. Der vil du kunne sætte dig ned og regne på, hvor meget det frigiver«.
LÆS OGSÅ
Hvilke konkrete elementer skal indgå?
»Jeg har i dag ingen konkrete bud - det vælger jeg ikke at have«.
Med sine udmeldinger lægger Lars Løkke Rasmussen op til etablering af en tryghed, der kan sammenlignes med VK-regeringens skattestop. Det skulle sikre danskerne mod uventede skattestigninger, men Løkke var med til at fravige skattestoppet med skattereformen i 2009.
Mere end bare et skattestop
Venstreformanden ønsker ikke at kalde det nyformulerede ønske om en fredning af erhvervslivet et skattestop.
»Nej, jeg vil ikke bruge det ord. For jeg mener, det er mere end det. Det er et politisk commitment til hen over midten at tage svære beslutninger og sende et signal til erhvervslivet om, at det her ikke er to skridt frem og så et halvt tilbage. Man må ikke underkende den type af politiske elementer«.
Er det også i erkendelse af, at den ro og tryghed i erhvervslivet ikke eksisterede, da du var statsminister?
»Nej, egentlig ikke. Da jeg var statsminister, arbejdede vi meget målrettet på at imødekomme erhvervslivets ønsker«.
LÆS OGSÅ
I indførte iværksætterskatten, fedtafgift, NOx-afgiften m.m. Var det for at imødekomme erhvervslivets ønsker?
»Det var det i den forstand, at det krone for krone blev brugt til at lette skatten på arbejde. Vi satte skatten på den sidst tjente krone markant ned«.
Dengang kunne I jo også have fundet pengene ved offentlige besparelser. Hvorfor gjorde I ikke det?
»Det var der rent parlamentarisk ingen mulighed for«.
Men I kunne jo have sat det som mål?
»Jo, men man skal bare genkalde sig, hvordan der blev råbt »champagnereform« og »massakre på den offentlige sektor« efter vores politik. En nøgtern analyse er, at specielt S og SF har andre positioner i dag, end da de var i opposition, og da de gik til valg. Selv da jeg for et år siden foreslog at investere reformmilliarder, var det et absolut no-go. Men nu kan det lade sig gøre. Det glæder jeg mig over«.
LÆS OGSÅ
Er der en lille erkendelse af, at man i VK-regeringen pressede citronen lige lovlig hårdt i forhold til erhvervslivet?
»Det er en stor erkendelse. Det må tage som du vil. Man er også nødt til at aflæse, hvilken situation landet er i. Vi har fået et enormt tilbageslag og har tabt konkurrenceevne. Det er vi nødt til at tage alvorligt«.
Men det var i nullerne, at konkurrenceevnen blev tabt. Var det ikke netop jer, der satte konkurrenceevnen over styr?
»Det har det danske samfund gjort. Det har vi et ansvar for. Det er der mange, der har et ansvar for. Men det er for eksempel ikke mig, der har forhandlet løn på det private arbejdsmarked. Man må konstatere, at der har været en tid, hvor politik og samfundsdebat for meget har handlet om, hvordan vi fordeler velfærd, frem for hvordan vi skaber velfærd«, siger Lars Løkke Rasmussen.
fortsæt med at læse
