Det kræver et solidt greb i statskassen, hvis det mest omstridte forslag i den højspændte dagpengedebat skal blive til virkelighed. A-kasserne, fagbevægelsen, Enhedslisten og en stor del af regeringspartiernes baglande har i ugevis lagt pres på regeringen for at lempe dagpengereglerne. Særlig udbredt er ønsket om at halvere genoptjeningskravet fra 52 til 26 uger. Men det vil ifølge en række økonomer allerede næste år føre til en betydelig merudgift. Mildner konsekvenser Tænketanken Kraka har regnet på scenariet, og ifølge ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre er resultatet, at staten næste år ville miste i omegnen af 500 mio. kr. »Der vil være to effekter: På den ene side vil det koste statskassen penge. Men omvendt vil det sikre en del af den gruppe, som står til at falde ud af dagpengesystemet i 2013. Så det vil opbløde nogle af dagpengereformens konsekvenser«, siger Andreas Højbjerre. LÆS OGSÅNu har over 16.000 mistet dagpengene i år Ved reformens vedtagelse i 2010 lød prognosen, at det ville være betydelig billigere at halvere genoptjeningskravet. Men i takt med at langt flere end ventet - op mod 30.000 mennesker - står til at miste dagpengene, er prisen for forslaget også steget, påpeger Andreas Højbjerre. Mange med korttidsansættelser har svært ved at nå op på de påkrævede 52 ugers lønnet arbejde. Hvis genoptjeningskravet er 26 uger, kvalificerer flere sig til en ny toårig dagpengeperiode. Langt størstedelen af de 500 mio. vil derfor gå til at betale dagpenge til folk, der før modtog kontanthjælp - eller slet ingenting. Cepos advarer mod bløde knæ Tilsyneladende ved regeringen ikke, hvad forslaget vil koste. I hvert fald oplyser både Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, at de ikke ligger inde med en sådan aktuel beregning.
Men ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er Krakas beregning ganske retvisende. Hans forsigtige bud lyder også på en udgift på omkring den halve milliard: »Det er i den størrelsesorden«, siger han.
Det samme vurderer den liberale tænketank Cepos. Her advarer cheføkonom Mads Lundby Hansen imod at pille ved det omstridte genoptjeningskrav, fordi en halvering på sigt vil betyde et fald i beskæftigelsen på omkring 2.000 personer.
»I stedet for at blive bløde i knæene bør politikerne står fast på en dagpengereform, der markant vil styrke vækst og beskæftigelse«, siger han.
Mens en række økonomer altså er enige om prisskiltet på en halv milliard, vurderer LO til gengæld kun udgiften til at være det halve, 250 mio. kr. næste år. LÆS OGSÅLav nu en langtidsholdbar dagpengereform
»Det vil være fornuftigt at gøre. På sigt er det jo det høje genoptjeningskrav, der fører til, at arbejdsmarkedet bliver opdelt i et A- og et B-hold«, siger LO-cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.
Uanset hvad, skal penge til en kortere genoptjening i givet fald findes andre steder på statsbudgettet. I første omgang på finansloven for 2014, fastslår Krakas Andreas Højbjerre. Pengene kan findes
En række socialdemokrater såsom boligordfører Jan Johansen agiterede tidligere på ugen for halvering af genoptjeningen, stik mod regeringens linje. Hvor vil Jan Johansen finde den halve milliard?
»Det har jeg ikke lige overblik over. Jeg sidder jo ikke i Finansministeriet. Men dette her er jo politik; hvis man vil finde pengene, kan man selvfølgelig gøre det«, siger han. Men er det ikke lidt nemt at spille ud med et forslag til en halv milliard, uden at fortælle hvor pengene skal komme fra?LÆS OGSÅHar vi brug for en ny underklasse?
»Jeg ved ikke, hvad det præcis koster. Men hvis man kan finde en halv milliard til billigere sodavand, kan man også dette her. Hvis de gav mig opgaven, skulle jeg nok finde de penge«.
Halveres genoptjeningskravet permanent, stiger tabet for statskassen yderligere frem mod 2020. De økonomiske vismænd fastslog i deres efterårsrapport, at forslaget på sigt koster 750 mio. kr. årlig.
