Hvis Helle Thorning-Schmidts (S) SR-regering genvinder magten, vil det være historiens største politiske comeback.
Aldrig før har en regering været så langt bagude i meningsmålingerne, som det har været tilfældet for Thorning og co. i løbet af denne valgperiode - og alligevel vundet det efterfølgende valg.
Det slår Rune Stubager, valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, fast. Han lavede i 2013 en undersøgelse af udviklingen i meningsmålingerne fra 1957 og frem.
Resultatet var smertefuld læsning for den nuværende regering; Hver gang en regering og dens støttepartier har ligget så lavt i meningsmålingerne, som tilfældet har været for Thorning og co., har den tabt magten ved næste valg.
Derfor tøver Rune Stubager ikke med at bruge store ord til at beskrive et eventuelt rødt comeback.
»Der er aldrig lykkes en regering, der har været så langt bagude, som den nuværende regering og dens støtter var i foråret 2013, at komme tilbage og genvinde magten. I det lys vil det selvfølgelig være en historisk bedrift«, siger han.
Rødt forårsmomentum
Helle Thorning-Schmidts valgudskrivelse kommer efter et forår, hvor Socialdemokraterne og den røde regeringsblok stille og roligt er kravlet opad i meningsmålingerne og har nærmet sig den blå blok, der dog på det seneste er trukket lidt fra regeringen igen i flere målinger.
Den overraskende udvikling står i skærende kontrast til resten af valgperioden, hvor rød blok har ligget langt efter Lars Løkke Rasmussen og de borgerlige partier.
Faktisk har Helle Thorning-Schmidt og resten af den røde side af Folketinget kun ført i én eneste meningsmåling, som Megafon har udført for Politiken og TV 2, siden de 15. september 2011 vandt sidste folketingsvalg med en kneben valgsejr.
Nyrup gjorde det i 1998
Hvis man kigger på den politiske historie, springer folketingsvalget i 1998 i øjnene.
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udskrev 19. februar valg fra Folketingets talerstol. Ved valgudskrivelsen kunne Nyrup blot mønstre omkring 47 procent af stemmerne.
Med otte dage tilbage af valgkampen var han endda nede og runde 46,4 procent sammen med sit parlamentariske grundlag. Alligevel lykkedes missionen for Nyrup, da Venstre og formand Uffe Ellemann-Jensen gik i stå. På valgdagen afgjorde kun få hundrede stemmer valget og førte til det efterhånden berømte ’ four more years’-udbrud fra Poul Nyrup Rasmussen, hvis blok kun lige akkurat skrabede sig over 50 procent af stemmerne.
I 2011 var Lars Løkke Rasmussen faktisk ikke langt fra at gøre Nyrup kunsten efter.
Da han udskrev valget i slutningen af august var han langt efter i målingerne, men efter tre ugers valgkamp var den røde oppositions forspring næsten forsvundet, og kun godt et halvt procentpoint skilte blokkene og gav Helle Thorning-Schmidt nøglerne til Statsministeriet.
»I 1998-valget vandt regeringen 2,4 procent ifølge Gallup-målingerne i løbet af valgkampen. Så helt umuligt er det ikke. Ved valget i 1979 gik regeringen frem mod 3,3 procent fra valget blev udskrevet til selve valgdagen. Og i 1977 gik regeringen 5,7 procent frem«, siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet og blandt andet har skrevet om partiernes op- og nedture i forbindelse med folketingsvalg.
Han peger på, at der, foruden de omtalte comebacks, også er en anden ting, der kendetegner valgkampene historisk set.
»Det eneste, der er systematisk, er, at de små partier går frem. Det skyldes, tror jeg, at de mellem valgene ofte er uden for mediernes søgelys på grund af deres størrelse og indflydelse. Men i valgkampene går mange medier i demokrati- mode, der gør, at alle partier skal høres og have fokus. Så de små partier får faktisk relativt mere opmærksomhed, end deres størrelse måske berettiger«.
To borgerlige statsministre udskrev valg i julen for at undgå et valgkampsstærkt S
Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen, der har skrevet adskillige bøger om dansk politik gennem tiderne, har det historisk kendetegnet socialdemokratiske statsministre, at de har udskrevet valget, så man fik lange valgkampe.
Det gavnede nemlig partiet.
»Socialdemokraterne har historisk lavet gode slutspurter i valgkampene. Det byggede på, at de tidligere var et meget stort parti, hvis mange medlemmer gjorde en stor indsats i valgkampene. De skulle bare lige op i omdrejninger først. Ofte har socialdemokratiske statsministre derfor udskrevet valg med en meget lang valgkamp inden da. Helt op til et halvt år.«, siger Tim Knudsen.
For de borgerlige har taktikken været lige modsat, pointerer han.
»Omvendt lavede Poul Schlüter (konservativ statsminister fra 1982-1993, red.) og Poul Hartling (Venstre-statsminister fra 1973-1975, red.) meget korte valgkampe«, siger Tim Knudsen og fortsætter:
»Da Hartling udskrev valget, der blev holdt i 1975, gjorde han det faktisk allerede i slutningen af 1974 og sørgede på den måde for at noget af juleperioden var en del af valgkampen. Han halverede valgkampen til at vare i 10 dage. Schlüter gentog nøjagtig samme nummer i 1984 - simpelthen for at undgå at Socialdemokraterne fik gang i valgmaskinen«.
fortsæt med at læse
