Allerede under den tidligere regering fortalte forsvarschef general Peter Bartram, at de danske F 16 fly med piloter og mekanikere ville få brug for et års pause, før de igen kan indsættes i krigen mod Islamisk Stat (IS).
»Det er jo sådan, at forsvaret bliver inddraget i vurderingerne af de danske bidrag, og min militærfaglige anbefaling var og er, at vi nok skal bruge omkring 1 år fra oktober, før vi igen kan deltage på dette niveau«, siger Peter Bartram.




























