Det er ikke ude i landets randzoner, statsskove eller brakmarker, at de fleste dagsordensættende nyheder har spiret i dansk politik de senere år.
Altså før kvælstofsagen eksploderede i februar og under et højdramatisk forløb endte med at få Eva Kjer Hansen (V) ned fra ministertaburetten og miljøpolitikken øverst på avissiderne.
Men på det sociale medie Twitter - hvor kvælstofsagen introducerede hashtagget #gyllegate – har de grønne dagsordener længe stået i høj kurs. Ja, allerede i januar, før balladen om landbrugspakken begyndte, var #dkgreen folketingspolitikernes foretrukne emneorienterede hashtag. Og det er det fortsat med at være, også efter ministerens afgang. I marts var #dkgreen, der dækker alt fra klima og miljø til dyrevelfærd, stadig i top.
Det viser en opgørelse baseret på Twittertinget, Skyggekabinettets splinternye dataværktøj, som er udarbejdet af tre forskere fra hhv. Københavns Universitet, Aalborg Universitet og konsulenthuset Analyse & Tal.
»Vi kan se, når vi går tilbage måned for måned, at #dkgreen har været et af de allermest samlende hashtags, når vi renser for de helt neutrale hashtags som #dkpol (dansk politik, red.) og #ftlive (møde i folketingssalen, red.)«, siger Andreas Birkbak. Han er en af forskerne bag Twittertinget, ph.d. i tekno-antropologi og adjunkt ved Aalborg Universitet.
Rum for alternative dagsordener
Der er dermed et misforhold mellem de emner, som vælgerne vægter højest, og dem, som dominerer på Twitter. I januar viste en Gallup-måling for Berlingske, at flygtninge- og indvandrerpolitikken var klart det vigtigste emne i dansk politik, efterfulgt af sundhedspolitik og beskæftigelsespolitik. De samme tre emner lå i top i flere tilsvarende meningsmålinger forud for folketingsvalget sidste sommer.
Miljø- og klimapolitikken var aldrig i top-3, men topper altså på Twitter.
»Det er hashtags, som bliver drevet frem af enkelte, aktivistisk indstillede kræfter, som for eksempel søger for at få en grøn dagsorden frem i medierne«, siger Andreas Birkbak. Han suppleres af en anden initiativtager til Twittertinget, Irina Papazu, som er bæredygtighedsforsker på Københavns Universitet:
»Man kan sige, at Twitter tilbyder politikerne et rum, hvor man kan sige nogle ting, som man ikke får sagt i medierne til hverdag«.
Ifølge Astrid Haug, der er en af Danmarks førende rådgivere af sociale medier, handler det også om, at nogle hashtags »tager mere fart end andre«.
»Det har også en lemmingeffekt. Jo flere, der bruger det, jo flere opsøger det«, siger hun.
»Rød slagside«
Ifølge Irina Papazu er især én årsag væsentlig i forhold til, at #dkgreen klarer sig så godt.
Kigger man på Twittertingets opgørelse over, hvilke politikere der benytter hashtagget, er det oftest politikere fra rød blok. Samtidig dominerer MF’ere fra oppositionen listen over de politikere, der i det hele taget tweeter mest. Alene Alternativet har tre MF’ere blandt de 10 mest tweetende folketingspolitikere i marts.
»Det lidt kedelige svar på spørgsmålet om, hvorfor #dkgreen er så stort, er, at de politikere, der tweeter mest, er de politikere, der synes, at det er et vigtigt tema«, siger Irina Papazu.
Social medie-rågiver Astrid Haug tilføjer:
»Twitter har, siden det dukkede op, haft en rød slagside i Danmark forstået på den måde, at det helt klart har været partierne i rød blok, som har brugt det mest. Der er mere Enhedslisten end Dansk Folkeparti på Twitter. Flere af de blå partier er dog kommet godt med«, siger hun.
De røde styrer Twitter - men Frederiksen udebliver fra festen
Nyt værktøj
Twittertinget er som førnævnt Skyggekabinettets nye sociale medie-værktøj, der er udarbejdet af tre forskere fra hhv. Københavns Universitet, Aalborg Universitet og konsulenthuset Analyse & Tal.
»Det, som vi forsøger med Twittertinget, er at få en mere dynamisk fremstilling af, præcis hvem der engagerer sig i hvilke sager«, siger Andreas Birkbak, der kalder Twitter for »et udstillingsrum, hvor politikerne positionerer sig, som de vil.«
»Twittertinget gør strømmen af tweets tilgængelig på en overskuelig måde. Ideen er at tænke det som et netværk, hvor vi ser politikernes kobling til bestemte emner ved hjælp af de hashtags, som de bruger«, siger Andreas Birkbak.
Denne artikel er kommet til verden på baggrund af data fra Twittertinget, men det er forskernes håb, at hvermand fremover kan bruge værktøjet til at lave deres egne analyser af dansk politik.
Hvilken målgruppe er det, som Twittertinget henvender sig til?
»Den er rimelig bred, men det er folk, der interesserer sig for politik. Måske interesserer sig for det professionelt, fordi de er journalister, forskere, sidder i tænketanke eller NGO'er. Så det er en bred gruppe af professionelle, der kunne have lyst til at vide, hvad der sker på Twitter. Og så er det i al almindelighed læserne af Skyggekabinettet og lignende sider, som er særligt interesserede i politik«.
Tjek selv Twittertingets sociale spindelvæv ud nedenfor og se, hvilke hashtags der hitter blandt magthaverne. Der er desværre ingen mobiludgave, da de mange tråde i netværket kræver en større skærm. Derfor skal du tilgå twittertinget fra din computer.
fortsæt med at læse
