Pia Olsen Dyhr (SF) nåede at udtale sig ret forpligtende, da hun træt og lykkelig efter måneders tovtrækkeri havde bakset sit politiske svendestykke på plads. Med Togfonden havde hun fået ikke bare S-R-SF-regeringens parlamentariske grundlag med om bord på en mammutinvestering på 28,5 milliarder kroner i den kollektive trafik. Også Dansk Folkeparti fra den daværende opposition havde sagt ja til hele baduljen. Dermed tegnede der sig et bredt forlig, som kunne holde – også hvis magten skulle skifte efter et valg.
Den faldende oliepris
Det var 14. januar 2014 – et par uger før SF’s exit fra regeringen. Allerede dengang havde der været røster fremme om, at Togfonden kunne vise sig at mangle penge, eftersom finansieringskilden var en øget beskatning af nordsøolien. Venstres ordfører Kristian Pihl Lorentzen ville ikke være med. Han havde noteret sig, at olieprisen var begyndt at falde, og at planen kunne vise sig at mangle 2,5 milliarder kroner. Omvendt påstod Pia Olsen Dyhr at have sit på det tørre, såfremt der viste sig at være noget om snakken med de olieindtægter.
