Her er de 4.200 flygtninge, som Thulesen har i tankerne, når han kræver stramninger

Arkivfoto: I september 2015 blev den sønderjyske motorvej spærret, da hundredvis af flygtninge forlod den skole, de var indkvarteret på, og vandrede mod Sverige.
Arkivfoto: I september 2015 blev den sønderjyske motorvej spærret, da hundredvis af flygtninge forlod den skole, de var indkvarteret på, og vandrede mod Sverige.
Lyt til artiklen

Når flygtninge har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal det også være netop det.

Midlertidigt.

Med det budskab og et krav om et paradigmeskift i dansk udlændingepolitik har DF-formand Kristian Thulesen Dahl de seneste uger været hyppig gæst i både finans-, udlændinge- og statsministeriet. Og det er en bestemt gruppe flygtninge, han har i tankerne, når han ytrer ønske om stramninger, der på hver sin måde skal sørge for, at flygtninges tilknytning til Danmark ikke bliver større, end at de på sigt kan vende hjem igen.

Siden flygtningestrømmen var på sit højeste i 2015, har de danske udlændingemyndigheder vurderet, at omkring 4.200 personer har en såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus. De 3.600 er primært syrere, mens omkring 600 er statsløse, hvoraf langt hovedparten også har været bosat i Syrien. Fælles for dem er, at de har fået beskyttelse efter udlændingelovens paragraf 7 stk. 3, der går på, at situationen i deres hjemland er »præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile«.

Der er altså ikke tale om, at den enkelte person er individuelt eller konkret forfulgt, men derimod, at situationen i hjemlandet er så alvorlig, at flygtningen er udsat ved blot at være til stede i landet. Det betyder også, at denne gruppe flygtninge ikke er omfattet af flygtningekonventionen, som kun gælder dem, der er individuelt forfulgt. Til gengæld har de krav på beskyttelse efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der bestemmer, at et land ikke må sende folk tilbage, hvis de risikerer at blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Familier flygter sammen

Det er småt med konkret information om, hvem de 4.200 primært syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus er. Ifølge Udlændingestyrelsen er hovedparten kvinder og børn. Det kan hænge sammen med de forhold, syrere flygter fra, vurderer Katrine Syppli Kohl, der forsker ved Københavns Universitet i dansk forvaltning af flygtninge.

»Den generelle situation i Syrien har under borgerkrigen været så dårlig, at familier ofte er flygtet sammen, fordi de ikke har turdet efterlade nogen. Flygtninge fra Eritrea er omvendt oftere mænd, der har været udsat for urimelige forhold som tvungen, tidsubegrænset værnepligt og tortur, og de har måske oplevet, at deres koner og børn trods alt har været sikrere i Eritrea end på den farlige rejse til Europa«, siger hun.

Derudover er det ofte kvinder, der får den midlertidige beskyttelse efter paragraf 7 stk. 3, fordi mænd oftere vil kunne argumentere for, at de er i risiko for at være individuelt forfulgt. Det kan eksempelvis være desertører fra Assad-regimets hær, der i så fald vil falde under andre dele af loven, og som så også vil være beskyttet af flygtningekonventionen.

I alt er 5,5 millioner mennesker flygtet ud af Syrien, siden konflikten brød ud for syv år siden. Det efterlader omkring 15 millioner mennesker tilbage i landet. Heraf lyder vurderingen, at 13,1 millioner har behov for nødhjælp.

En ny lov

Udlændingelovens paragraf 7 stk. 3 er en forholdsvis ny tilføjelse til dansk lov. Og der var i den grad tale om paradigmeskift, da den blev indført af SR-regeringen i 2015.

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varslede udlændingestramninger, da hun åbnede Folketinget 7. oktober 2014. I sin tale lagde hun vægt på, at antallet af asylansøgere var det højeste i 20 år, og at den »ekstraordinære situation« krævede en tilføjelse til udlændingeloven: En ny midlertidig beskyttelsesstatus for de mennesker, som var på flugt fra for eksempel borgerkrig. Deres opholdstilladelse skulle i udgangspunktet kun gælde i et år.

»Vi vil sende flygtninge hjem igen, når de værste uroligheder er overstået. Det, synes jeg, er både ordentligt og rimeligt«, sagde Thorning og varslede derudover, at retten til familiesammenføring skulle begrænses, så flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus ikke skulle have krav på at få familien hertil det første år.

Dengang vurderede daværende justitsminister Mette Frederiksen (S), at det var at gå til kanten af konventionerne at udskyde familiesammenføring med et år. Alligevel lykkedes det Venstre-regeringen at forøge perioden til tre år. Med Inger Støjbergs ord fra dengang løb Danmark dermed en procesrisiko.

Dansk Folkeparti så gerne perioden yderligere forøget, ligesom partiet er utilfreds med de øvrige rettigheder, flygtninge med ophold efter paragraf 7 stk. 3 har. I dag er gruppen omfattet af integrationsloven. Med den midlertidige opholdstilladelse følger derfor et kommunalt integrationsprogram med danskundervisning, tilbud om virksomhedspraktik og en målsætning om at blive selvforsynende.

DF forsøger at kaste grus i Løkkes største prestigeprojekt på integrationsområdet

Sammen med arbejdsmarkedets parter har regeringen så sent som sidste år indført en såkaldt integrationsgrunduddannelse (IGU), der netop skal lette vejen til arbejdsmarkedet. Den praksis strider mod DF’s ønsker. Partiet så gerne, at man droppede IGU’en og lod flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus bo i statslige centre, hvor man underviste dem i deres modersmål, så de er klar til at vende hjem.

Pas på glansbilleder

At en midlertidig opholdstilladelse netop er midlertidig, er »en politisk ambition, som regeringen godt kan se sig selv i«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i går.

Ifølge Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er det svært at give prognoser for, hvornår situationen i Syrien er stabil nok til, at de herboende flygtninge kan vende hjem:

»Volden er deeskaleret mange steder, men det betyder ikke, at krigen er ovre«.

Hun peger på, at selv om der er lokale våbenhviler, ligger store dele af Syrien i ruiner, der mangler vand og elektricitet, og EU er endnu ikke påbegyndt genopbygning af landet.

»Jeg har for nylig besøgt Libanon og Jordan, og der foregår lidt en paralleldiskussion til den danske i øjeblikket. De vil gerne tale situationen op og sige, at der er fred og stabilitet i Syrien. Assad-regimet er også interesseret i den fortælling. Så man skal være påpasselig med at tro på glansbilleder af sikkerhedssituationen i Syrien, for der er bestemt ikke fred og stabilitet i landet«.

Sofie Clausen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her