Regeringens maskeringsforbud, der populært kaldes for et burkaforbud, bygger ikke på en konkret trussel, men på symbolsk værdi.
Lovforslaget, der har høringsfrist tirsdag, åbner derfor op for, at fremtidige indgreb i ytrings- og religionsfriheden kan bygge på ligeså vage argumenter.
Det siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.
»Når man anlægger så vag en begrundelse, som den man foreligger i lovforslaget, så åbner det også op for, at man kan gøre det på andre områder«.
»Dermed ændrer vi den politiske kultur i Danmark, som har lagt vægt på, at man ikke bare skal forbyde ytringer og symboler, som man ikke bryder sig om«, siger han.
Unødvendigt indgreb
Ifølge Jacob Mchangama er forslaget ikke lovstridigt, men han mener, at det er et betænkeligt og unødvendigt indgreb i ytrings- og religionsfriheden.
»Der er masser af love, som kan blive vedtaget og er fuldt forenelige med Grundloven og menneskerettighederne, men som stadig kan være problematiske ud fra et principielt, retssikkerhedsmæssigt eller frihedsmæssigt synspunkt«.
»Efter min opfattelse er det her en af de her tilfælde«, siger han.
Amnesty er ligeledes kritisk over for lovforslaget, som organisationen mener er et 'fejlskud'.
Det skyldes blandt andet, at det er i strid med både retten til privatliv og ytrings- og religionsfrihed, mener Amnesty.
»I regeringens optik er det ikke længere et 'anerkendelsesværdigt formål' at udøve sin personlige eller religiøse frihed i samfundet«.
»Tværtimod signalerer regeringen med forslaget, at den personlige frihed skal begrænses, fordi det angiveligt krænker andres ret til at være fritaget for at se bestemte typer af påklædning i gadebilledet«, siger juridisk konsulent Claus Juul i en pressemeddelelse.
ritzau
