Lyt til artiklen
I 1994 tog Sveriges Riksdag fat om nældens rod.
I for mange år havde Sveriges toppolitikere været for tæt involveret i betændte forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. I for mange år var rollerne sammenblandet. Konflikt, strejke og lockout fik borgerne til at skæve med stor utilfredshed hen mod skiftende regeringer. Det skulle standses, så broderlandet grundlagde arbejdsgiverværket. Smag på ordet. Det lyder lige så teknisk, som det er definerende for, hvordan magtkampene mellem stat og fagbevægelse udspiller sig i Sverige.
