Så er valget overstået med rødt flertal og borgerligt kollaps. Vilde nedture for Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. En ny retning for Danmark. En statsminister, der har meddelt sin afgang. En udenrigsminister, der ikke opnår genvalg og forlader politik. Udsigt til Danmarks yngste statsminister. Udsigtsløshed for Isabella Arendt og Rasmus Paludan.
Kort sagt: Grundlovsvalget viste på alle måder, hvor brutal og hensynsløs en bestilling, politik er. Drømme skabes. Drømme knuses.
Og én ting kan vi være sikre på: Der venter masser af drama forude, når nu spillet om magten for alvor går i gang. Det bliver mindst ligeså uforudsigeligt og neglebidende spændende, som valgkampen har været det.
For selv om valgresultatet nu står klart, er vejen frem til en ny regering temmelig uklar. Alt peger på Mette Frederiksen som danmarkshistoriens yngste statsminister, men hvordan får hun de radikale og SF med på en socialdemokratisk mindretalsregering?
Det er et af de centrale spørgsmål, Politikens Christiansborg-redaktion vil søge svar på i de kommende dage og uger.
På Politiken er vi stolte over, at hele 54.000 danskere valgte at takke ja til vores tilbud om fri adgang til al vores digitale journalistiske indhold under valgkampen. Det helt særlige valgtilbud udløb valgnatten til den 6. juni, men vi håber selvfølgelig, at rigtig mange har fået så meget appetit på Politikens journalistiske univers, at de forbliver som betalende abonnenter, for kvalitetsjournalistik koster.
Når vi valgte at give fri adgang under valgkampen, var det vores svar på frygten for fake news, der herskede før valget. Det bedste værn mod misinformation og junk medier er lødig journalistik. Men vi traf også vores beslutning som en demokratisk gestus særligt til yngre læsere, som vi gerne ville give de bedst tænkelige muligheder for at foretage deres valg på et oplyst grundlag. Derfor er vi særskilt glade for, at 30 pct. af valg-abonnenterne var under 30 år. Det er altså opmuntrende for dette samfund.
Og de unge kvitterede i den grad og svarede igen under valgkampen. Det var ikke mindst ungdommens insisterende krav og demonstrationer i gaderne, der satte klimaet øverst på dagsordenen. Det var folkets protester og klimamarcher, der definitivt gjorde det klart for politikerne, at de ikke længere kan vende det døve øre til kravet om radikal forandring.
Alle partier i det nye folketing – med undtagelse af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – har nu forpligtet sig til at føre en offensiv klimapolitik. Mette Frederiksen vil som ny statsminister gennemføre en klimalov med bindende mål.
Var det sket uden særligt folkeligt engagement i klimasagen? Næppe. Og det er i sig selv en smuk demokratisk fortælling om folketingsvalget 2919.
På Politiken prioriterer vi både før, under og efter valget klimaet kolossalt højt. Vi kan se, at rigtig mange af vores abonnenter har læst både vores artikler om klima og alle mulige andre emner. Mange har taget valgtest, lyttet til podcast og modtaget vores daglige, politiske nyhedsbrev.
Det er en glæde for os, fordi vores fineste opgave som avis er at oplyse såvel nye læsere og vore abonnenter bedst muligt.
Vi glæder os nu til at skrive de næste kapitler i den politiske danmarkshistorie. Vi håber, at du fortsat har lyst til at læse og lytte med.
fortsæt med at læse
