Regeringen har fremlagt en plan for et nyt kommunalt udligningssystem.
Her er et overblik over hovedelementer i udspillet:
- Penge fra by til land
1,4 milliarder kroner skal flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner. Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør skal tilsammen stå for at aflevere 0,6 af de 1,4 milliarder kroner.
30 yderkommuner vil samlet få 950 millioner kroner mere. Det gælder eksempelvis Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn.
58 kommuner vil få en gevinst, mens 34 kommuner vil skulle aflevere penge.
Odsherred og Kalundborg får tilført relativt mest, mens Gentofte skal bidrage relativt mest. I kroner og ører er det Københavns Kommune, der skal betale mest.
Staten skyder ekstra 500 millioner kroner ind i systemet. I alt vil reformen omfordele omkring 20 milliarder kroner. I år bliver der omfordelt lidt over 18 milliarder kroner.
Det samlede regnestykke for hver enkelt kommune har regeringen endnu ikke villet offentliggøre. Det sker først fredag.
- En fælles udligning for hele landet
Den særlige hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes.
Et nyt hovedstadstilskud skal i stedet gå til særligt Københavns Vestegn og de kommuner, der har udfordringer med boligsociale forhold, mange indvandrere eller dårligere sundhed. De mest velhavende hovedstadskommuner skal fortsat bidrage til det nye hovedstadstilskud.
- Ny styreform i de store byer
Styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg ændres, så den daglige administrative ledelse af forvaltningen samles i en fælles administrativ ledelse. I dag står hver fagborgmester eller rådmand for at lede sin del af forvaltningen.
De penge, de fire store byer på den måde kan spare i administration, får de lov at beholde.
Både fagborgmestre og rådmænd beholder både titler og løn.
- Kommuneskat
Kommuner, der med reformen skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op. Gør kommunen det, får den selv lov at beholde de ekstra indtægter.
For at holde de samlede skatter i ro vil regeringen i stedet sætte den statslige bundskat ned.
Kortet viser, hvem der skal betale, og hvem der får penge med regeringens reform. De mørkegrønne kommuner modtager mest, mens de mørkerøde betaler mest opgjort i procent af kommunens beskatningsgrundlag. Kilde: Finansministeriet.
fortsæt med at læse
