Socialdemokratiet fremlagde i januar sidste år første gang et forslag om en ret til tidlig folkepension.
Tirsdag vil partiet, som siden juni sidste år har siddet i regering, præsentere sit udspil om det samme, efter at coronakrisen i en periode satte projektet på pause.
Her er partiets syv grundlæggende principper fra sidste år samt et overblik over, hvordan Socialdemokratiet dengang ønskede at finansiere ordningen.
De syv principper
- Den nye rettighed skal rettes mod de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.
- Den nye rettighed målrettes personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet og tidligt begyndte at arbejde.
- Der skal være tale om en egentlig rettighed. Derfor baseres den nye rettighed på objektive kriterier.
- Den nye rettighed skal kunne tilfalde mænd og kvinder ligeligt, selv om de typisk har forskellige arbejdsliv. Det er helt afgørende, at perioder med barsel eller deltid ikke står i vejen for, at man kan få gavn af ordningen.
- Mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.
- Det nye pensionssystem skal være simpelt og overskueligt for alle. Den enkelte skal varsles i god tid, så man kan nå at indrette sig efter de nye forhold.
- Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig, og der afsættes tre milliarder kroner årligt til den.
Finansiering
Halvdelen af pengene findes ved blandt andet at fjerne muligheden for, at virksomheder kan fratrække meget store lønninger og tilbagerulle skattelettelsen på meget høje aktieindkomster.
Desuden findes en del af pengene også i et tidligere socialdemokratisk udspil med titlen 'Danmark er for lille til store forskelle'.
Den anden halvdel af de tre milliarder kroner skal findes ved, at der skal indføres et ekstra såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor.
Det kan være en særlig skat på meget store overskud på grund af overdreven spekulation.
Eller det kan være en balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning.
Kilde: Socialdemokratiet.
ritzau
fortsæt med at læse
