Størstedelen af dem, der får ret til tidlig pension, vil være ufaglærte og faglærte.

Overblik: Her er regeringens udspil

Lyt til artiklen

Regeringen har netop fremlagt sit udspil ’Ny ret til tidligere pension’. Her er et overblik over udspillets elementer, som regeringen nu vil indkalde til politiske forhandlinger om:

Hvem bliver omfattet?

  • Udspillet giver ret til tidligere pension et, to eller tre år før folkepensionsalderen afhængig af, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet som 61-årig.
  • Har man, når man fylder 61 år, arbejdet i 42 år, får man ret til 1 års tidligere pension i forhold til folkepensionsalderen.
  • Har man arbejdet i 43 år, når man fylder 61 år, får man ret til 2 års tidligere pension.
  • Har man arbejdet i 44 år, når man fylder 61 år, får man ret til 3 års tidligere pension.
  • Perioder som lønmodtager (også deltid fra det fyldte 18. år), perioder på barsel, perioder som selvstændig med overskud og perioder på visse ydelser (arbejdsløshedsdagpenge, syge- og barselsdagpenge og ledighedsydelse) tæller med, når den samlede tid på arbejdsmarkedet lægges sammen. Perioder, hvor man modtager elevløn under uddannelse eller praktikperioder med løn, vil også tælle med. Derudover tæller uddannelse ikke med.
  • Man skal altså ikke visiteres til tidlig pension. Den uddeles alene efter antal år på arbejdsmarkedet.
  • Regeringen forventer, at langt de fleste, der får retten, vil være ufaglærte og faglærte. Opdelt på a-kasse vil andelen være størst blandt medlemmer af Fødevareforbundet, Metalarbejdere og Frie Funktionærer (FFA).
  • I a-kasserne for magistre, akademikere og lærere vil det være en meget lille andel, der med udspillet får ret til tidlig pension.


Hvor meget kan de få udbetalt?

  • Den samlede ydelse på tidlig pension bliver 13.550 kroner om måneden før skat. Det svarer til niveauet for folkepensionens grundbeløb og fuldt pensionstillæg for enlige. Den tidlige pension er ikke afhængig af, om man er enlig eller samlevende.
  • Man må tjene op til 24.000 kroner om året før skat, uden at man bliver trukket i ydelse.
  • Beløbet er umiddelbart uafhængigt af udbetalinger fra ens pensionsopsparing, men hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner, bliver ydelsen sat ned.
  • Har man en pensionsformue på under 2 millioner kroner, vil den årlige pensionsydelse være på 162.600 kroner før skat. Har man eksempelvis en pensionsformue på 3 millioner kroner, bliver der trukket 40.000 kroner fra. Det svarer til fire procent af den del af formuen, der er over to millioner. I så fald vil den årlige ydelse før skat være på 122.600 kroner før skat.


Hvor mange får rettigheden?

  • Ifølge udspillet vil retten til tidlig pension i 2022 give 38.000 mennesker mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.
  • Regeringen forventer, at 22.000 mennesker vil benytte muligheden. Heraf vil 6.000 personer komme fra beskæftigelse, mens resten ifølge regeringen vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster. I takt med at færre får mulighed for at gå på efterløn, vil en større andel komme fra beskæftigelse.


Hvem skal betale?

  • Retten til tidlig pension vil koste omkring tre milliarder kroner om året.
  • Regeringen foreslår at tage pengene fra det økonomiske råderum i de første år.
  • Fra 2023 foreslår regeringen, at pengene dels findes ved at tilbagerulle skattelettelser på aktie- og formueindkomster og dels findes i den finansielle sektor.

Cecilie Lund Kristiansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her