Januar 2019 – første udspil
På et plejecenter på Nørrebro i København præsenterer S-formand Mette Frederiksen et udspil, der skal vise sig at få stor betydning i den kommende valgkamp. Hun vil indføre en ret til tidlig pension med den begrundelse, at »alle har ret til en værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet«.
Udspillet bygger på syv principper, men indeholder ikke en konkret model for, hvem og hvor mange der skal have den nye rettighed. De mange ubekendte fører til stor kritik.
»Det er et fatamorgana, der virker, som om det mest er designet til bare at skulle holde fem måneder hen over en valgkamp på samme måde, som de berømte 12 minutter gjorde«, siger eksempelvis daværende finansminister Kristian Jensen (V).
Maj 2019 – de borgerliges modsvar
Trods kritikken af Socialdemokratiets udspil har partiet fået sat nedslidning på den politiske dagsorden, og V-LA-K-regeringen pønser på et modsvar. Efter ugers forhandlinger lykkes det regeringen at indgå en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en ny seniorpension. Den er målrettet nedslidte, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, og som kan arbejde 15 timer om ugen.
Seniorpensionen erstatter dog ikke behovet for en egentlig rettighed, lyder det fra Socialdemokratiet, der står uden for aftalen. Senere, efter valget, bliver det dog S-regeringens opgave at indføre den nye pensionsordning, der træder i kraft ved årsskiftet til 2020.
August 2020 – en konkret model
Regeringen præsenterer sin konkrete pensionsmodel, hvor antallet af år på arbejdsmarkedet er omdrejningspunktet. Hvis man, når man fylder 61 år, har været på arbejdsmarkedet i 42 år, kan man trække sig tilbage et år før folkepensionsalderen. Har man arbejdet i 43 eller 44 år, kan man trække sig tilbage to eller tre år før planlagt.
Modellen får kritik for ikke at hjælpe alle nedslidte, ligesom der heller ikke er taget højde for psykisk nedslidning. De psykisk nedslidte var ellers specifikt nævnt i Socialdemokratiets oprindelige udspil, men dem skal seniorpensionen i stedet fange, lyder det fra regeringen.
Regeringen forventer, at 38.000 personer med modellen vil opnå ret til tidlig pension i 20222, mens det skønnes, at 22.000 personer vil benytte muligheden.
August 2020 – partiernes krav
Med den konkrete model følger også partiernes krav. Fordi Radikale umiddelbart har været skeptiske over for Frederiksens idé, spiller Dansk Folkeparti, der har samme antal mandater, en nøglerolle. Kristian Thulesen Dahl har krævet udlændingestramninger for at støtte en ret til tidlig pension, men har også gjort det klart, at det vigtigste er at lande en aftale.
Thulesen Dahl ser gerne – i lighed med Enhedslisten og SF – at flere bliver omfattet af ordningen, end regeringen har lagt op til. SF har foreslået at bruge en milliard kroner mere på ordningen, mens Enhedslisten også vil bringe den generelle pensionsalder i spil, som ifølge politisk ordfører Pernille Skipper ikke bør stige som planlagt.
Oktober 2020 – en endelig aftale
Regeringen præsenterer en aftale med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Undervejs har der også været sonderinger med Radikale Venstre, som ikke er med i den endelige aftale.
Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. 8 af 10 er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
Aftalen finansieres blandt andet gennem et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
fortsæt med at læse
