Socialdemokratiet. Statsminister Mette Frederiksen ligner en partiformand, der allerede har vundet næste valg, hvornår det end udskrives. Regeringens håndtering af coronakrisen med gentagne hårde nedlukninger har lønnet sig og S slutter året af med knap hver tredje vælger bag sig og massivt rødt flertal. Men hovmod risikerer at stå for fald. Frederiksen kritiseres for overdreven egenrådighed og har med sin ulovlige aflivningsordre af raske mink vist, at hendes trang til at centrere magten i Statsministeriet er hendes største akilleshæl.
Radikale Venstre. Partiet startede året i offensiven med ultimative trusler om valg i utide, hvis ikke der var sat markante grønne aftryk inden årsdagen for folketingsvalget. Radikale Venstre har ikke så sjældent sat sig op på en meget høj hest og i galop med sænket lanse tordnet mod regeringen. Men da partiet førte an i sexismedebatten, mistede de radikales førsteridder balancen, og pludselig var der langt ned fra hestens ryg. Politisk leder Morten Østergaard meldte sig nødtvungent under krænkernes fane og måtte forlade posten under dramatiske omstændigheder på Den Sorte Diamant. Han tog hele partiets politiske strategi med sig. Nu er den høje hest parkeret i stalden, mens R-leder Sofie Carsten Nielsen slikker partiets sår i kølvandet på interne magtkampe. 2021 skal bruges konstruktivt ved forhandlingsbordet i stedet for i pressen med offensive talelinjer, må man forstå.
