Inger Støjberg går af som næstformand for Venstre.
Den drastiske beslutning offentliggjorde Inger Støjberg i minutterne efter, at partiets forretningsudvalg tirsdag aften havde holdt et to timer langt møde om netop Støjbergs fremtid i partiet.
»Jakob Ellemann har i dag bedt mig om at gå af som næstformand for Venstre. Jeg forstår, at det bl.a skyldes hans manglende tillid til min linje i en række politiske sager. En række medlemmer af Forretningsudvalget foreslog en orlov - men det var magtpåliggende for Jakob, at jeg skal gå helt af som næstformand nu«, skriver Inger Støjberg på Facebook.
Sent på eftermiddagen stod det klart, at noget dramatisk var under opsejling i Venstre.
Formuleringen i den mødeindkaldelse, der blev sendt afsted fra partisekretær Christian Hüttemeier til de 26 medlemmer af Venstres forretningsudvalg, var lige så dyster som en coronakold decemberdag i slutningen af annus horribilis 2020. Punkt to hed »eventuelt«. Punkt et var en smule længere:
»Redegørelse fra formanden, herunder afklaring af opbakning til formandens linje i spørgsmålet om håndtering af undersøgelseskommissionens samt konsekvenser heraf«.
Man behøvede med andre ord ikke at have sort bælte i politiske processer for at regne ud, at der her blev sigtet til den Facebook-opdatering, som Inger Støjberg åbnede ugen med ved at erklære sig lodret uenig med sin partiformands linje i det for Venstre så penible spørgsmål om ja eller nej til en rigsretssag mod Inger Støjberg.
Sent tirsdag aften var Venstres hovedbestyrelse indkaldt til ekstraordinært møde om fremtiden. Partiet ventes at indkalde til ekstraordinært landsmøde i det nye år med henblik på valg af ny næstformand.
I høvdingepartiet Venstre har det per tradition altid været partiformandens prærogativ at lægge den politiske linje, hvilket det erfarne forretningsudvalgsmedlem Peter Gæmelke formulerede sådan her, inden det ekstraordinære møde i forretningsudvalget var blevet indkaldt:
»Når hun er næstformand, så er hun formandens tro tjener. Det er hun, og derfor må hun gøre den stilling klar«.
Uden sammenligning i øvrigt brugte partiveteranen Claus Hjort Frederiksen nogenlunde samme argumentation, da han på sidste års rabaldersammenkomst af et sommergruppemøde opfordrede den daværende næstformand Kristian Jensen til at trække sig. Jensen havde dengang undsagt den midtersøgende linje, som daværende partiformand Lars Løkke Rasmussen advokerede for.
»Jeg synes, det er uholdbart, at vi har en næstformand, der underløber partiets formand med politiske udmeldinger«, sagde Hjort ved den lejlighed.
Tirsdag aften sad Gæmelke og Hjort igen sammen til et forretningsudvalgsmøde - denne gang dog virtuelt - med spørgsmålet om et dårligt fungerende formandskab på dagsordenen.
Sommergruppemødet 2019 endte med at blive den afgørende tændsats til det formandsopgør, der endte med at kaste Løkke og Jensen på den politiske mødding til fordel for Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg. To politikere, der såvel personligt som i deres tilgang til afgørende værdispørgsmål, udlændingepolitik og EU-samarbejdet har været væsensforskellige.
F.eks. meldte Ellemann for 13 år siden - længe før politikerkarrieren tog fart - sig ud af Venstre i protest mod daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tætte parløb med Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken.
Inger Støjberg har i årevis dyrket sit image som partiets superstrammer i udlændingepolitikken, hvilket ikke var noget problem, da partiets nuværende gruppeformand Karsten Lauritzen i september 2019 som den første fremtrædende Venstremand anbefalede Ellemann/Støjberg-duoen som den helt rigtige cocktail i æraen efter Løkke og Jensen.
»Der er en fælles mængde mellem Jakob og Inger, og så er der noget, de måske ikke er helt enige om, og som vi også har diskuteret meget i partiet. Jeg tror, de uenigheder er blevet gjort større, end de i virkeligheden er«, sagde Lauritzen dengang.
Et andet folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen, kaldte dengang Støjberg og Ellemann et »perfekt match«, men advarede med nærmest profetisk præcision mod fremtidige skærmydsler mellem de to:
»Vigtigt er det imidlertid, at Ellemann og Støjberg på alle væsentlige politikområder får afstemt holdning, så vi ikke om et halvt år står over for en genopførsel af eksempelvis uenigheder om SV-samarbejdet«, sagde Bang Henriksen med henvisning til de fatale stridigheder, Lars Løkke og Kristian Jensen havde med hinanden.
Ellemann var ikke blind for forskellene
Heller ikke Jakob Ellemann-Jensen selv var blind for de grundlæggende politiske forskelle mellem ham og Inger Støjberg. Forud for det ekstraordinære V-landsmøde i fjor lød det sådan her fra Ellemann i et interview med Jyllands-Posten:
»Hvis man vil være et bredt, folkeligt, borgerligt, liberalt parti, så nytter det ikke at insistere på, at min vej er den eneste rigtige. Der, hvor en formand og næstformand risikerer at køre skævt af hinanden, er, hvis man ikke er loyale over for hinanden«.
Inger Støjberg endte med at blive valgt med overvældende stemmetal over modkandidaten Ellen Trane Nørby, hvilket skete med løfter om evig troskab over for partiformanden.
»Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for at bære Jakob ind i det statsministerium«, sagde hun.
Sådan opfattede Jakob Ellemann-Jensen det imidlertid ikke, da Inger Støjberg i sommermånederne poserede med partiformænd fra andre borgerlige partier som f.eks. Pernille Vermund (NB) og Søren Pape Poulsen (K).
Det var heller ikke velset, da Inger Støjberg under efterårets MeToo-debat advarede imod »feministisk hævntørst«, netop som Ellemann-Jensen havde advokeret for at tage debatten dybt alvorligt. Partiformanden reagerede også med irritation, da Inger Støjberg under en traktordemonstration mod den ulovlige minkordre i november parafraserede den amerikanske præsident Donald Trump med en kommentar om, at der var behov for at »dræne sumpen«.
Den udtalelse førte til et åbent opgør mellem Inger Støjberg og politisk ordfører Sophie Løhde på et gruppemøde.
Men det var for intet at regne mod de debatter, som Instrukskommissionens delberetning om adskillelse af asylpar satte gang i, da den blev offentliggjort 14. december. Mens Jakob Ellemann-Jensen i første omgang undlod at tage stilling kommissionens hårde dom over Inger Støjbergs embedsførelse, benyttede han juleferien til at gøre sin stilling op.
I et interview med Jyllands-Posten gjorde han klart, at Venstre vil støtte en rigsretssag mod Inger Støjberg, hvis Folketingets to uvildige advokater mener, der er grundlag for det. Den melding fra Ellemann blev mødt af en regulær kontramelding fra næstformande, der erklærede sig »helt uenig«.
fortsæt med at læse
