Opdateret 12.05:
Regeringen har i dag præsenteret et nyt reformudspil, ’Danmark kan mere 3’, på et pressemøde i Statsministeriet.
Her er udspillets vigtigste dele:
Kommunerne skal sættes fri
Alle kommuner skal sættes fri på enten dagtilbuds-, folkeskole, beskæftigelses- eller ældreområdet, som man før har gjort forsøg med i nogle af landets kommuner.
Man vil dermed fjerne noget af den statslige lovgivning på velfærdsområderne, med det formål at kommunerne selv kan tilrettelægge, ud fra hvad der er bedst for deres borgere. På det valgte velfærdsområde skal næsten al statslig lovgivning og regulering fjernes.
Desuden skal der ikke kunne indføres flere regler, uden at der også bliver taget nogle ud – der skal altså være et regelstop i det offentlige. Kommunerne får dermed den forpligtelse, at de skal finde en regel, der skal sløjfes, hvis de ønsker at indføre en ny regel.
17. september gav Mette Frederiksen et uddybende interview til Politiken om det regelstop, regeringen nu præsenterer.
Mindre bureaukrati i det offentlige
Regeringen ønsker at omprioritere 2,5 milliarder kroner fra administrative opgaver til mere »borgernær velfærd«. Det vil udgøre en reduktion på 5 procent i administrationsudgifter.
Mængden af dokumentation og registreringer skal mindskes, og konkret lægger regeringen op til, at halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen skal fjernes. I stedet skal ressourcerne prioriteres sådan, at det kommer borgerne mere direkte til gode i form af at løfte »velfærdsniveauet«.
Indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen vil ikke bekræfte, at omprioriteringen vil føre til fyringer, men siger til Avisen Danmark, at det er en »drøftelse, som vi skal have med KL (Kommunernes Landsforening red.)«. Det vigtige er, at de ansatte beskæftiger sig mere med den »borgernære velfærd« frem for administrative opgaver, siger han.
Finansminister Nicolai Wammen sagde på dagens pressemøde, at »hænderne« vil blive overført fra den administrative afdeling til den mere »borgernære«.
Kortere kandidatuddannelser
Regeringen vil med ’Danmark kan mere 3’ også have fokus på de videregående uddannelser.
Her lægger regeringen op til at forkorte 50 procent af kandidatuddannelserne, så det fremover på en række uddannelser vil tage fire år frem for fem år at blive kandidat. Det er hovedsageligt uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab, der skal omlægges og forkortes.
Ved at forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne vil der frigives 2 milliarder, som regeringen lægger op til skal geninvesteres i uddannelsessektoren. Den første milliard skal føres tilbage til universiteterne, hvor man skal højne niveauet på de nye komprimerede etårige kandidatuddannelser.
For eksempel skal der arbejdes hen imod at sikre minimum 15 undervisningstimer om ugen. Der skal være mere feedback og vejledning til de studerende, og så skal der være en tættere kobling til erhvervslivet, så de etårige kandidatuddannelser bliver mere »arbejdsmarkedssigte«.
Den anden milliard skal tilføres velfærds- og erhvervsuddannelserne.
Derudover vil regeringen gerne have flere unge til at arbejde ved siden af studiet. Det vil de gøre ved at udvide den ordning, hvor man tager en erhvervskandidat, mens man arbejder 25 timer om ugen og altså studerer ved siden af. Fremover vil regeringen gerne have, at ordningen omfatter 4.000 studerende, og den skal samtidig være tilgængelig på alle kandidatuddannelser.
fortsæt med at læse
