Alle kommuner skal have frie tøjler på enten dagtilbud-, folkeskole-, beskæftigelses- eller ældreplejeområdet.
Regeringen vil have fjernet mere statslig lovgivning og regulering ude i kommunerne.
Derfor foreslår regeringen, at alle landets 98 kommuner sættes fri på ét af de store velfærdsområder: dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.
Det fremgår af reformudspillet ’Danmark kan mere III’. Det præsenterer regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen mandag.
Meget fungerer i den offentlige sektor, siger statsminister Mette Frederiksen.
»Men der mangler medarbejdere, og dem, der er, løber for hurtigt. Papirarbejdet vokser. Der er mindre tid til omsorg, relationer og nærvær«, siger hun på et pressemøde, hvor udspillet præsenteres.
Det betyder konkret, at næsten al statslig lovgivning og regulering fjernes på ét af de nævnte områder, så kommunerne selv kan tilrettelægge, hvad der er bedst for den enkelte borger i hverdagen.
Det er ikke et nyt fænomen. I forvejen er kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune såkaldte frikommuner på ældreområdet.
Kort før sommerferien blev der lavet en politisk aftale om at sætte endnu flere kommuner fri på netop ældreområdet.
Og tidligere på måneden kom det frem, at Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa Kommune mere eller mindre slipper for statslig regulering på beskæftigelsesområdet fra 1. juli 2023 til og med 2026.
At sætte landets kommuner fri fra unødvendigt bureaukrati og regler var ligeledes et af de store punkter i Frederiksens nytårstale.
Uddannelser forkortes
Står det til regeringen, skal langt flere studerende desuden arbejde, mens de uddanner sig.
»Vi vil gerne gøre det nemmere at uddanne sig, mens man arbejder, og give endnu flere mulighed for at vende tilbage til uddannelse og til auditoriet«, siger Mette Frederiksen.
Det er allerede en mulighed at tage en erhvervskandidat, hvor de studerende arbejder mindst 25 timer om ugen, mens de studerer. Det betyder, at erhvervskandidaten kan planlægges over to eller fire år. Men den ordning vil regeringen gerne udvide til at omfatte 4000 studerende om året. Den skal samtidig udvides til at gælde alle uddannelser.
Regeringen forslår også, at der skal være etårige kandidatuddannelser, i stedet for at de alle varer to år. Det forslag præsenterede statsministeren allerede i weekenden i flere medier.
Det skal gælde for hver anden kandidatuddannelse og skal frigive to milliarder kroner. Den ene milliard geninvesteres i universiteterne. Den anden går til at styrke eksempelvis velfærdsuddannelser eller erhvervsuddannelser.
Forslaget lægger sig op af Reformkommissionens forslag til uddannelsesreformer, der blev fremlagt i april.
Omlægningen til de etårige kandidatuddannelser vil derfor især ske inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Der skal fortsat være toårige kandidatuddannelser, men de skal have en større grad af specialisering.
Også Venstre foreslog i sidste uge af forkorte nogle af kandidatuddannelserne til ét år.
Samtidig foreslog partiet også at skære et år af SU’en, så studerende kan modtage SU i fem år og som udgangspunkt kun i den periode, uddannelsen er normeret til.
Ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
