Da de drastiske beslutninger i minksagen blev truffet i 2020, havde statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes håndgangne folk sat deres telefoner til systematisk at slette deres sms’er efter 30 dage.
Det må de ikke længere. De beskeder, som Frederiksen, hendes departementschef, Barbara Bertelsen, og stabschef, Martin Justesen, sender fra deres tjenestetelefoner i dag, skal nemlig gemmes og lagres frem til 2049. Det samme gælder alle andre ministre, departementschefer og særlige rådgivere.