Debatten om Venstre-regeringens integrationsydelse er gang på gang blusset op.
I dag skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i samråd for at forholde sig til juristers gentagne kritik af ydelsens lovmedholdelighed. Der er nemlig blevet sat spørgsmålstegn ved, om det er i strid med EU-retten, når også danske statsborgere bliver sat på den markant lavere ydelse, fordi de har boet andre steder i EU.



























