Hidtil har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) pure afvist juristers indvendinger om, at integrationsydelsen i nogle tilfælde strider imod EU-loven.
Men på et samråd tirsdag eftermiddag erkender ministeren, at danske statsborgere, der har boet i andre EU-lande, ikke må havne på integrationsydelse alene på baggrund af det gældende opholdskrav, der siger, at man skal have boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år.



























