Konservative gik tilbage under valgkampen, mens Moderaterne gik frem. Den oplagte forklaring er, at vælgerne har reageret på partiernes valgkamp, men meningsmålinger kan formentlig i sig selv bidrage til op- og nedture.

Kan dårlige meningsmålinger avle endnu dårligere målinger?

Lyt til artiklen

Det var sjovt at være konservativ, da der 20. januar i år landede en ny meningsmåling fra Megafon. Med 18,8 procent af stemmerne stod Det Konservative Folkeparti til at blive det næststørste parti i Folketinget og det største parti i den borgerlige blok. Det var den bedste meningsmåling i årtier. Da Søren Pape Poulsen i august meldte sig som statsministerkandidat, var tilslutningen faldet en smule, men partiet stod stadig til at få cirka 15 procent af stemmerne.

Knap tre måneder senere har vælgerne talt, og lige så sjove målingerne i sin tid var for de konservative, lige så nedslående var tirsdagens valgresultat, hvor partiet kun fik 5,5 procent af stemmerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst

    2. 2

  2. Vladimir Putin stillede nærmest sine problemer til offentligt skue i Moskva

    3. 3

  3. Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi

    4. 4

  4. Shit, hvor er jeg fascineret: Folks kaotiske liv står til frit skue i Københavns glaskvarterer

    5. 5

  5. Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke

    6. 6

  6. Nu får et af byens »røvsyge bolig­kvarterer« et løft. Men bliver det en succes?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her