Alexandre Dumas’ fortælling ’Greven af Monte Cristo’ er en af mine yndlingsromaner, og i juledagene hengav jeg mig til Bille Augusts formidable filmatisering. Temaerne er bedrageri, forræderi, kærlighed, retfærdighed og ikke mindst hævn.
Edmond Dantès udsættes for et komplot og idømmes fængsel på ubestemt tid på øen If. Efter 14 års indespærring undslipper han ved hjælp af en medfange, der på sit dødsleje fortæller om en hemmelig skat på øen Monte Cristo. Edmond antager herefter identitet som greve af Monte Cristo og vier sit liv til hævn over sine fjender. Men mens jeg jubler over grevens succesfulde hævn, dukker spørgsmålene op: Bliver Edmond Dantès forløst? Bliver han lykkelig? Giver hævnen mening?




























