»Knib-slip-knib-slip-knib-slip«.
Den specialuddannede fysioterapeut vejleder med myndig stemme seks kvinder, der er med på dagens kommunale efterfødselshold på Center for Genoptræning i Vanløse. Lige nu gælder det om at aktivere bækkenbundens muskler og slippe spændingen igen.
Kvinderne står i en halvcirkel på alle fire. De runder og svajer i ryggen, mens de samtidig øver sig i at knibe og slippe.
»Jeg kniber, men når jeg skal slippe igen, kan jeg ikke mærke det. Er det normalt«, spørger en.
»Ja, helt normalt. Det skal nok komme stille og roligt. Det handler om, at du har nedsat styrke og udholdenhed«, forklarer fysioterapeuten og tilføjer opbakkende, at hun er helt sikker på, at kvinden vil mærke bedring i løbet af de seks uger, kurset varer.
»Det gælder om at få knib ind i jeres dagligdag. I skal knibe aktivt, når der er behov for det. Når I skal løfte noget tungt. Når I nyser. Den slags. Det er alt sammen træning«, siger fysioterapeuten og opfordrer kvinderne til hver især at udvælge én øvelse fra dagens træning, som de vil arbejde med indtil næste uge, hvor de mødes igen.
Unikt i Danmark
De fleste af mødrene er på barsel og har deres børn med til træning. De små ligger på en rød madras foran mødrene og følger nysgerrigt med i, hvad der foregår. Ind imellem fanges deres opmærksomhed af nogle stativer med dinglende legetøj. Det er endnu svært at styre armene, der vifter i luften. Det kunne ellers være sjovt at give nogle af de farvestrålende fantasidyr et dask.
En dreng begynder at græde, og flere af de andre små bliver smittet af gråden. Men da barnets mor løfter ham op og lægger ham til brystet, bliver der ro igen. En baby ligger og sover i en vugge, der hænger i en stor fjeder fra loftet. Barnet fortsætter trygt sin formiddagslur uden at blive vækket af optrinnet.
Københavns Kommune tilbyder som den eneste kommune i landet efterfødselstræning til kvinder, der døjer med en bred vifte af gener efter at have født.
Her kan du få hjælp, hvis du for eksempel har svært ved at knibe eller har problemer med at holde på urin, afføring eller luft. Hvis arret strammer, eller du har smerter efter kejsersnit. Eller hvis dine mavemuskler ikke har samlet sig tre måneder efter fødslen.
Generelt kan du få hjælp til fysiske eller psykiske gener, som relaterer sig til underlivet, efter du har født.
»Jeg kunne ikke forestille mig nogensinde at skulle have sex med min kæreste igen med den bule«For nogle kvinder er en undersøgelse og en samtale hos en af efterfødselstilbuddets specialiserede fysioterapeuter nok. Andre begynder i et individuelt tilrettelagt forløb, som typisk inkluderer ugentlig holdtræning.
»I det her tilbud giver vi kvinderne et rum, hvor de bliver mødt med forståelse, og hvor vi lytter til, hvad det er for nogle problemer, de står med; hvad der fylder i deres liv. Vi får lagt en plan for, hvordan vi kan hjælpe den enkelte til at hele og restituere efter fødslen, så hun kan vende tilbage til et fysisk aktivt liv«, forklarer projektleder Mette Skou Rasmussen.
Mange har brug for hjælp
I Danmark foregår mere end hver femte fødsel ved kejsersnit. Blandt kvinder, der føder vaginalt, brister de fleste i mellemkødet. Mange må syes og kan efterfølgende være generet af smerter, arvæv og en følelse af at se forkert ud forneden.
Skaderne rammer hver anden kvinde, der har født. Men ingen taler om det40 procent er inkontinente et år efter fødslen. 33 procent har stadig delte mavemuskler efter et år. Halvdelen af alle kvinder, der har født, har nedsynkning af et eller flere organer i underlivet, hvilket kan påvirke livskvaliteten massivt – mange ender med at blive opereret for nedsynkningen.
Det er aldrig for sent: Gener efter kejsersnit kan trænes og masseres vækKommunens tilbud, som åbnede for borgerne i april 2025, er allerede meget populært, og ventelisten har hurtigt vokset sig lang. Som kvinde kan du blive henvist af din egen læge eller sundhedsplejerske, men du kan også henvende dig selv og få tid til en indledende undersøgelse og samtale.
Hidtil har efterfødselshjælpen været forbeholdt kvinder, der har født for mellem otte uger og halvandet år siden.
Men da også kvinder, der har født for længere tid siden, kan opleve gener og komplikationer som følge af en fødselsskade, har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for nylig vedtaget, at det skal udvides til at kunne rumme alle kvinder, der har født – også, hvis det er 10 eller 20 år siden.
Udvidelsen vil ske gradvis, og efter planen er den fuldt indfaset i 2028. Til den tid vil godt 1.000 kvinder kunne få hjælp hvert år.
Det var sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) – nu også kandidat til overborgmesterposten – der sidste år fik stemt igennem Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune skulle være pioner og etablere et kommunalt efterfødselstilbud.
Det var også hende, der ved det seneste budgetforlig kæmpede for at få tilført yderligere 13 millioner kroner til udvidelsen af tilbuddet.
»På mig virker det meget mærkeligt, at hvis du har fået en knæoperation, så bliver du automatisk henvist til genoptræning i kommunen, når du bliver udskrevet fra hospitalet. Men efter noget så voldsomt for kroppen som at føde et barn, så overlades du bare til dig selv«, Sisse Marie Welling.
Hun finder det helt urimeligt, at kvinder er henvist til at løbe spidsrod til alle mulige behandlere for at få hjælp til de komplikationer og skavanker, som mange oplever at få efter en fødsel.
»Studerende kan være tvunget til at skulle spise havregrød halvdelen af måneden, fordi de skal betale for dyr efterfødselstræning. Det er ikke i orden«, understreger hun.
»Myten er, at sådan er det bare at føde børn. Kroppen forandrer sig, og så må man leve med de skavanker, der kommer efterfølgende. Men vi ved bedre i dag. Og derfor har vi kvinder selvfølgelig krav på at få den genoptræning og den hjælp, der skal til, så vores krop – så meget som muligt – kan komme tilbage til den krop, vi havde, før vi fødte vores børn«.
Frygt og smerter
27-årige Klara Lippert Bødker er mor til Kaj på halvandet år. Både graviditeten og fødslen var uden komplikationer, men i månederne efter oplevede hun at få flere og flere smerter i underlivet.
»Det blev efterhånden hverdag, at jeg havde så meget ubehag, at jeg var nødt til at lægge mig ned uden rigtig at vide, hvad der var galt«.
I første omgang resulterede et besøg hos egen læge i, at Klara Lippert Bødker meldte sig på et motionshold for nybagte mødre. Antagelsen var, at hun manglede styrke i bækkenbunden. Men smerterne blev blot værre og værre, og hun begyndte at frygte, at noget alvorligt kunne være galt.
»Følelsen af, at min krop var gået i stykker, overskyggede alt. Og ingen greb mig«Både hun og Kajs far er studerende, så pengene er små. Men smerterne var nu så voldsomme, at de valgte at bruge 750 kroner på, at Klara Lippert Bødker kunne blive undersøgt hos en privat fysioterapeut med speciale i underliv og bækkenbund – en gynobs fysioterapeut.
Besøget endte med, at hun gik grædende derfra, fordi fysioterapeuten havde givet indtryk af, at tilstanden var blevet forværret af den træning, hun havde lavet, og at hun nok skulle have kejsersnit ved næste fødsel.
»Jeg vidste godt, at min krop ville forandre sig efter fødslen, men den her form for smerte og ubehag havde ingen forberedt mig på. Ingen havde fortalt mig om de skjulte gener, en fødsel kan føre med sig«.
Hun bliver rørt ved tanken om, hvor usikker og bange hun var.
Klara Lippert Bødker tog tilbage til sin læge, som i mellemtiden havde hørt om det nye tilbud om efterfødselshjælp i Københavns Kommune, som hun hurtigt blev tilknyttet.
»Allerede efter første besøg var jeg ved meget bedre mod. Det blev afklaret, at mine smerter skyldtes spændinger i bækkenbunden. Jeg blev fast tilknyttet den sødeste, dygtigste fysioterapeut, som forstod mig og forsikrede mig om, at det her godt kunne løses; at hun kunne hjælpe mig på den og den måde«.
I dag er Klara Lippert Bødker færdig med forløbet, som inkluderede løbende én-til-én samtaler og undersøgelser hos fysioterapeuten samt fysisk træning på hold en gang om ugen i seks uger.
Smerterne i bækkenbunden er næsten forduftet.
»Lige nu har jeg for eksempel slet ikke ondt. En gang imellem får jeg nogle spændinger, men så ved jeg, hvad jeg skal gøre for at få dem til at slippe igen. Og jeg ved, det ikke er farligt, og at min krop fungerer. Der er ikke noget galt med min livmoder eller noget andet i mit underliv; det var jeg virkelig bange for«.
Borgerforslag
Initiativet i København er blevet bemærket af kvinder rundt om i landet. Inden længe skal Folketinget på baggrund af et borgerforslag stemme om, hvorvidt der skal etableres efterfødselsklinikker i hele Danmark.
»Vi hører fra politikerne, at vi skal føde flere børn, men alligevel bliver fødselsskaderne ikke taget alvorligt«, sagde initiativtager til borgerforslaget og mor til fem Michella Meier-Morsi til TV 2, da hun efter blot halvanden uge rundede de 50.000 støtteunderskrifter, der skal til, før Folketinget tager et borgerforslag op.
I genoptræningscenteret i Vanløse er to af de specialiserede fysioterapeuter, der har været med til at etablere det kommunale efterfødselstilbud, så ivrige efter at fortælle om deres hjertebarn, at den ene – Bettina Juel – er med via en zoomforbindelse fra sin ferie i Sydeuropa.
Hun fortæller, at omfanget af kvinder, der rækker ud efter hjælp, har overrasket dem.
»Det er gået op for os, hvor mange der faktisk har brug for støtte til at genoptræne kroppen og blive fortrolig med den igen, efter de har født«.
fortsæt med at læse
