Gener som søvnproblemer, hedeture og led- og muskelsmerter rammer kvinder i overgangsalderen hårdere og tidligere, end man før har antaget, viser dansk forskning.

153.800 danske kvinder fra 45 til 59 år har deltaget i kæmpestudie af overgangsalder – resultatet overrasker forskere

Illustration: Rasmus Vendrup / Foto: FP
Illustration: Rasmus Vendrup / Foto: FP
Lyt til artiklen

Politiken har i en serie af artikler sat fokus på kvinders sundhed. Et emne, som Mette Frederiksen adresserede direkte i årets nytårstale. Denne artikel er fra maj 2024.

Et nyt dansk kæmpestudie rokker gevaldigt ved, hvad vi hidtil har antaget om kvinders overgangsalder.

En langt større andel af kvinder bliver ramt af gener som søvnproblemer, hedeture, fysisk og psykisk udmattelse, end vi har vidst – og generne rammer mere voldsomt.

Det dokumenterer forskere fra Københavns Universitet i den første nationale spørgeskemaundersøgelse af danske kvinders sundhed og trivsel i forbindelse med overgangsalderen. Undersøgelsen er den største af sin art internationalt.

Den viser, at næsten alle kvinder – 97 procent – oplever symptomer i overgangsalderen. 83 procent oplever et eller flere symptomer i moderat til meget alvorlig grad.

Tidligere har eksperter anslået, at en tredjedel af alle kvinder oplever ingen eller få symptomer i overgangsalderen, at en anden tredjedel har moderate symptomer, mens den sidste tredjedel har svære symptomer.

Lektor Maria Hybholt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet står i spidsen for undersøgelsen, som er lavet sammen med ph.d.-studerende Sigrid Normann Biener og lektor Terese Sara Høj Jørgensen.

Resultaterne har overrasket forskerne.

»Det er en vanvittig andel af kvinder i Danmark, som er påvirket af overgangsalderen i en grad, som kan påvirke deres trivsel, hverdagsliv og livskvalitet«, siger Maria Hybholt, der i første omgang reagerede med mistro, da hun så resultaterne.

I alt 153.800 danske kvinder fra 45 til 59 år har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, det svarer til 27 procent af alle danske kvinder i det pågældende aldersspænd.

Datamaterialet har været udsat for en såkaldt vægtning, hvor man sammenligner deltagerne i undersøgelsen med dem, der ikke har deltaget, i et forsøg på at fange eventuelle skævheder.

»På den baggrund føler vi os meget sikre på de her tal«, siger Maria Hybholt.

Årene op til sidste menstruation

Undersøgelsen viser også, at kvinders overgangsalder ofte starter tidligere, end samfundet generelt har talt om. Den starter således ikke, når kvinders menstruation ophører som gennemsnitligt 52-årige, men i årene op til. Disse år kaldes perimenopause og er blandt andet karakteriseret ved, at blødningerne typisk bliver uregelmæssige.

Undersøgelsen viser, at 41 procent af de 45-årige kvinder er i perimenopause, og at mere end halvdelen af kvinder i perimenopause oplever et samlet symptombillede af moderat til meget alvorlig karakter. Symptomerne intensiverer herefter og topper 1-2 år efter sidste menstruation, hvorefter sværhedsgraden daler en smule igen.

»Samfundets forståelse af overgangsalder – og det gælder også i sundhedsvæsnet – har været meget forsimplet. Der er virkelig brug for, at vi gør os mere umage med at forstå, hvad overgangsalder indebærer, hvornår den starter, og hvor længe den faktisk varer«, siger Maria Hybholt.

De mest udbredte gener, som kvinder oplever i moderat til meget alvorlig grad, er søvnproblemer, hedeture, fysisk og psykisk udmattelse og led- og muskelømhed, viser undersøgelsen.

Maria Hybholt håber, at kortlægningen af kvinders symptombillede kan bidrage til, at flere kvinder tør tale højt om deres gener. Og at de tidligere genkender, at generne kan skyldes overgangsalder. Vidensniveauet skal også løftes på samfundsniveau – i sundhedssystemet, på arbejdspladser og blandt beslutningstagere:

»Jeg håber, de her tal kan være med til at få skabt en forandring. Det kan ikke være sådan, at overgangsalderen påvirker så mange kvinder, og at vi samtidig ved så lidt om, hvad der kan afhjælpe symptomerne«.

Anette Tønnes Pedersen er overlæge på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet og har forsket i kvinders overgangsalder i 30 år. Hun har ikke deltaget i arbejdet med undersøgelsen og betegner de nye resultater som »meget værdifuld data«. Hun er overrasket over de høje tal:

»Undersøgelsen viser, at generne er meget hyppige blandt kvinder i den her aldersgruppe. Hvis det her afspejler virkeligheden, er det voldsomme tal. De bør give anledning til, at der bliver forsket videre«.

Svarprocenten på 27 er undersøgelsens »akilleshæl«, mener hun og glæder sig over, at forskerne har planer om at gentage undersøgelsen hvert tredje år gennem en 15-årig periode.

»De, der er hårdt ramt, er kvinder med mere end en tredjedel af livet foran sig, heraf 20 væsentlige arbejdsår. Derfor er der rigtig god grund til at forske videre«, siger hun.

Ikke nogen sygdom

Trods symptombilledet bør overgangsalderen ikke sygeliggøres, mener Maria Hybholt. Langt de fleste kvinder får hverken hormonpræparater eller anden medicin mod symptomerne. Et mål må være at finde ud af, hvordan man kan reducere symptombilledet uden medicin, mener hun:

»Indenfor 5-10 år skal vi lykkes med at skaffe så meget ny viden, at vi ved, hvordan vi kan indrette vores arbejdspladser og hverdag, så generne opleves mildere«.

En beregning fra Københavns Universitet har vist, at kvinders overgangsalder årligt koster samfundet fire milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

De nye forskningsresultater får branchedirektør for life science i Dansk Industri (DI) Peder Søgaard-Pedersen til at spærre øjnene op:

»Det er et voldsomt tal i forhold til, hvad vi har troet. Det sætter en tyk, fed streg under, at kvinders overgangsalder er et reelt sundhedsproblem, som vi skal have meget mere fokus på«.

Folketinget har for nylig afsat 160 millioner kroner til et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed. Og det vil være »naturligt«, at forskning i overgangsalder bliver en del af det nye center, mener Camilla Fabricius, medlem af sundhedsudvalget for Socialdemokraterne og medinitiativtager til det tværpolitiske netværk Alliancen for Kvinders Sundhed.

»Vi skal blive ved med at prioritere penge til det. Det gælder politisk, men det gælder også de store forskningsfonde, der må komme på banen«, siger hun.

Peder Søgaard-Pedersen er enig. Det er vigtigt at give kvinders overgangsalder en central plads i det nye forskningscenter.

»Fra DI’s side vil vi stærkt opfordre til, at de sygdomme og tilstande, der præger kvinder, der har en alder, hvor de er på arbejdsmarkedet, prioriteres højt – herunder overgangsalder«.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) vurderer, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme – herunder overgangsalderen – i rigtig mange år ikke i tilstrækkelig grad er blevet taget alvorligt.

»Det er et problem, og derfor vil det også være oplagt, at det nye forskningscenter kan bidrage til, at vi bliver klogere på kvinders overgangsalder«, skriver ministeren i en kommentar.


Signe Thomsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her