Er det nødvendigvis en fordel at leve længere, hvis man har demens?
Vinnie: Må jeg udfordre dig lidt på det med skranteårene? Jeg har en svigerfar på 96, der nu på femte år sidder svært dement på et plejehjem. Demenssygdommen startede for cirka 12 år siden. Han kan ikke længere kommunikere og kan ikke bevæge sig rundt eller spise selv, men skal hjælpes til alt. Det meste af tiden ligger han hen i sengen. I familiens øjne er det et meget uværdigt liv, som de håber, snart får en ende. Personalet undrer sig over, at han ikke for længst er afgået ved døden, for det burde han i henhold til deres erfaring. Familien tror, at hans livskraft skyldes, at han hele livet har levet sundt og motioneret meget, og at hans hjerte derfor er ekstraordinært stærkt. Men så er det jo måske ikke altid en fordel at leve efter KRAM – hvad tænker du?
Bente Klarlund Pedersen: Jeg tænker, at det er en svær tid for familien. Og så tænker jeg, at din svigerfar er lidt af et særtilfælde. Når man følger rådene om en KRAM-venlig livsstil, hvor KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion, lever man i gennemsnit 14 år længere, hvor man er rask og sund. Inden man dør, vil man ofte have en periode, hvor man skranter, men den sunde livsstil betyder faktisk, at man har færre skranteår, selv om man i gennemsnit lever længere. Dette er naturligvis alt sammen statistik, og der findes mennesker, der bliver alvorligt syge og dør tidligt, selvom de altid har levet supersundt. Det modsatte ses også. Det er i øvrigt også lidt usædvanligt, at din svigerfar har tilbragt fem år på plejehjemmet. I gennemsnit bor man på plejehjem i 2 år og 9 måneder, men dette dækker over en stor variation, hvor hver fjerde bor på plejehjem i 9 måneder eller kortere.
