Skarpe knive og gryder med kogende indhold får mange forældre til at holde deres børn på behørig afstand, når der skal laves mad.
Andre undlader at inddrage sønner og døtre, fordi det tager længere tid og kræver mere oprydning, når de er med. Kun 5 procent laver mad sammen med deres børn, konstaterede Fødevaredirektoratet i 1995, og det er beklageligt set med sundhedspolitiske briller. En anden undersøgelse viser nemlig, at voksne, der som børn var med i køkkenet, oftere end andre går op i at lave sund mad.
Investering i familien
Fødevarestyrelsens budskab er, at den tid, du bruger på mad sammen med børnene er en investering i familien. 'Holder du børnene væk fra køkkenet, slukkes nysgerrigheden og erstattes måske af kræsenhed og ligegyldighed', lyder styrelsens formaning.
Men tilsyneladende til ingen verdens nytte. En undersøgelse fra 2002 viser i hvert fald, at andelen af forældre, der inddrager deres børn i daglig madlavning, stort set ikke har ændret sig siden 1995.
Ruster børnene til voksenlivet »Den er stadig forbavsende trist og lav«, siger kostvaneforsker Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet ved DTU og forklarer, at hun er overrasket, fordi der i perioden både har været stor fokus på sundhed og tendens til at prioritere børns behov og inddrage dem i alle mulige ting. »Jeg forstår det ikke. At lære at lave mad ruster børn til voksenlivet. Det giver en håndværksmæssig kunnen, der er lige så vigtig som at lære at spise pænt og sidde ordentligt ved bordet, som mange går op i«, siger Sisse Fagt.
