I USA ville militærtræningen bootcamp nok byde på et par kommandoer fra oversergenten a la »Smid jer og tag 50. Nuuu«. I Danmark har fysisk træner Gry McNeely Giviens, eller bare coach G, fortyndet kommandoen til: »Vi skal ned på græsset og lave armbøjning. 10 er fint, og 20 er fantastisk«. Der er nok ikke nogen, der får et spark med coach G’s løbesko, hvis de ikke adlyder, men alligevel kaster alle 20 deltagere sig pligtopfyldende ud i øvelsen, som var det til en gymnastiktime i 5. klasse. »Der er mange nye ansigter i dag – det er skønt – så jeg vil være sød. Jeg kører jer kun lige, så I kan mærke det i morgen. Hvis der er nogen, der får det dårligt, skal I sige det eller bare stoppe«. Urolige grin spreder sig i flokken. Alle de fremmødte passer ind i kategorien ’moderate motionister med tilpas meget konkurrenceånd til at ville være over middel’. De er mødt op til bootcamp, som er et samlende ord for intervaller og styrketræning i terrænet. Den næste time vil deltagerne sætte deres kredsløb, hjerte og muskler på en opgave, der ligger uden for komfortzonen, med det mål at blive hurtigere, stærkere og mere udholdende. I det amerikanske militær, som udtrykket stammer fra, er bootcamp en slags hård fysisk introduktion for rekrutterne. Inspiration fra militæret Gry McNeely Giviens, 41 år og halv amerikaner og halv dansker, faldt for træningsmetoden bootcamp, da hun for to år siden opholdt sig i Atlanta for at færdiggøre sin uddannelse til fysisk træner og pludselig fik mulighed for at være med til at træne reserven i det amerikanske marineinfanteri. »Det var til gengæld ikke sjov og ballade som den form for bootcamp, jeg laver i dag. Hos U.S. Marines var det kæft, trit og retning, for de skulle jo være i topform, selv om de var reserven«, fortæller Gry McNeely Giviens med tryk på topform. Hendes danske udgave af bootcamp sender en del hilsner til hendes tid i det amerikanske marineinfanteri – blandt andet den yderst nærværende træner, som pacer deltagerne til at yde mere, end de tror, de kan. Kortfattede ordrer Hun udstikker hurtige, kortfattede ordrer såsom: »Dan en række«. Det er uhyggelig svært for 20 mennesker at stille sig på en række. »Høje knæløft, kom«. Der går kuk i rækken. »På række, sagde jeg. Vi bliver ved, til I faktisk laver høje knæløft. På en række«, råber Gry McNeely Giviens. De, der kan overskue det, ser efter, hvem det er, der ikke løfter knæene højt nok. En i geleddet råber febrilsk: »Løft nu knæene for helvedet«. »Kan I se bakkerne? Spurt derhen, løb op ad de første to og lunt ned. Nu«, lyder coach G’s næste kommando. Gry McNeely Giviens løber tæt op på siden af en mandlig deltager. »Kom så, du kan mere end det,« råber hun, og så accelerer han. I trygge hænder Gry McNeely Giviens har træningstøj på og løber med rundt, sveder og knokler side om side med de 20 motionister, som ikke længere pludrer med hinanden som under opvarmningen. »Coach G er motiverende med sine friske replikker. Jeg føler mig i trygge hænder, for hun lader til at have en god feeling for os alle på holdet – hvem kan klare hvad. Selv om jeg til tider føler mig fysisk presset, er jeg ikke helt ude på udmattelsens rand«, siger Nina Winther Jensen, som er med til bootcamp for første gang.

Hun har skiftet ansigtsfarve fra kontorbeige til udendørs rød. Til daglig løber hun 7 kilometer et par gange om ugen og styrketræner i fitnesscenter. Kend dig selv som løber Når man har deltaget i en bootcamp en gang om ugen i omkring otte uger, begynder man at blive hurtigere eller mindre udmattet af sin sædvanlige løberute, kan coach G love. Hun påpeger dog, at en af de vigtigste virkninger af træningen er, at man lærer sig selv at kende som løber. »Udfordringen er at styre sig selv, altså at lære at træne hårdere uden at blive smadret. Hvor meget må du give slip, hvor meget skal du presse dig selv, hvornår skal du holde igen, hvordan skal du variere og huske at give dig selv tilstrækkelig med pauser?«, forklarer Gry McNeely Giviens. Individuel løbestil Som tidligere professionel atlet og siden fysisk træner for både elitesportsfolk, unge, der søger optagelse på skoler med fysiske optagelsesprøver som for eksempel politiskolen, og almindelige motionister, har Gry McNeely Giviens arbejdet med løbeteknikker, lige siden hun var barn. Hun husker alle dem, hun har trænet gennem årene, på deres løbestil. »Jeg husker folk på den måde. Nå ja, det er ham, der tager lange skridt, eller hende, der mangler styrke i overkroppen. Der er ikke to, der løber ens, og derfor heller ikke to, som skal have nøjagtig samme træning«. Når der er nye deltagere til en bootcamp, observerer Gry McNeely Giviens dem på afstand for at få et indtryk af deres kropsbygning og bevægelsesmønster. Derefter kan dagens program blive justeret til den enkelte. Hun kan godt finde på at tage pulsuret af en ny deltager, før en bootcamp går i gang. »Det handler om at bruge krop og sind samtidig, og det, tror jeg, er svært, hvis man skal forholde sig til alt muligt udstyr hele tiden. Til bootcamp holder jeg tiden. Jeg styrer intervallerne og pauserne, og deltagerne skal bare slappe af med øvelserne og koncentrere sig om at lære at bruge dem. Når man først har lært at mærke efter i kroppen, hvordan man reagerer på denne form for træning, kan man selvfølgelige tage sit udstyr i brug igen«. Hun skyder på, at det kan tage op til to år, før man kender sig selv og teknikkerne godt nok til at kunne intervaltræne alene. Mange glemmer især vigtigheden af pauserne, har Gry McNeely Giviens erfaret, og det betyder, at de kører sig selv helt ned som i de amerikanske militære udgaver af bootcamp, og det er der ingen grund til, at nok så ambitiøse motionister gør. Bedre løbeteknik »600 meter sprint var især en overraskelse for mig. Jeg lagde forsigtigt ud – måske for forsigtigt, men til sidst kunne jeg sprinte på opløbsstrækningen, og det var en fed følelse«, fortæller Nina Winther Jensen. Slalomløb i høj fart mellem træer på en 70 meter lang allé op ad en skråning afsluttet med ti englehop, en kort pause og så en tur til. Sprint op til en smal og høj stentrappe, hvor det mærkeligt nok er hårdere at tage små skridt med alle trin i brug frem for at springe hvert andet trin over. Hop op ad trappen på først det ene ben, så det andet ben og til sidst på begge ben med fare for at ligne en kanin. »Man får hele pakken under en bootcamp. Jeg bruger en variation af teknikker, som stammer fra træningen under min egen løbekarriere, fra uddannelsen i Kansas og karrieren som fysisk træner i den amerikanske fitnesskæde Crunch. Måske har man stået i fitnesscentret og tænkt »Hvad fanden skal jeg lave squat for«, men squat er din ven, og det finder du ud af på vej op ad en trappe. Så tænker man »Nå ja, det var derfor, jeg skulle være stærk i knæ, lår og baller««. Den næste opgave – baglæns løb op ad en bakke – forvolder tumult i flokken, selv om den har fået nøje instrukser, for at ingen skal komme til skade. Nogle løber ind i hinanden eller snubler over noget, de ikke kan se, mens andre og mere overskudsagtige deltagere kommenterer: »Gud, der er hyldebær«. Usædvanlig træning Freden er forbi. Gry McNeely Giviens råber: »Vend«. Alle vender sig og sprinter op til toppen af bakken. Pause. Man kan vælge imellem at lunte og at gå ned. Bare man får pulsen i ro igen. Armbøjningerne er ikke de hyggelige af slagsen, hvor man ligger på knæ med langt mellem hænderne og tager små, beskedne løft. Nej, kroppen skal være strakt, og man er ansigt til ansigt med en makker. Efter hvert dybe bøj skal man klappe sin makker i hånden. »Der er mulighed for naturoplevelser i sociale rammer, og attituden omkring bootcamp er meget ’kom som du er i Frederiksberg Have til hård fysisk aktivitet’. Sådan helt højskoleagtigt. På den måde er det ret usædvanlig træning. Men det er også, hvad man selv gør det til; hvor hårdt man ønsker, det skal være«, siger David Silberbrandt, som er i god form, men aldrig tidligere har prøvet kræfter med denne slags træning. Nyd naturen »Frem for alt vil jeg gerne se folk lette røven, mens de er udendørs, og se, at de har det sjovt med det. Jeg bliver sgu lidt ked af det, når jeg ser to iPods komme løbende ved siden af hinanden. De kan da umuligt nyde at være ude«, siger Gry McNeely Giviens, som selv træner udendørs hele året. Hun har en gang afholdt bootcamp i snevejr i Søndermarken i København, mens der var fuldmåne. Her var høje knæløft en helt anden disciplin end normalt. Da bootcamprekrutterne i plenum har fået ros af coach G for aftenens præstation og lunter hen mod udgangen af Frederiksberg Have, er der heftig snak om gastronomi. Nogle har gode madrester i køleren, andre anbefaler et nyt takeawaysted, og et par stykker giver udtryk for deres varme tanker om en Marsbar.