Svedafvisende løbetøj, ultralette tennisketsjere, transparent solcreme og maling, der aldrig skaller af. Listen af hverdagsprodukter baseret på nanoteknologi tæller mange hundrede, og alt tyder på, at mange flere varer vil komme til. Men forskere advarer mod de mikroskopiske, menneskeskabte partikler, fordi de bliver udviklet langt hurtigere, end de bliver undersøgt for eventuelle skadevirkninger. »Det er meget bekymrende, hvor lidt vi egentlig ved om de risici, der kan være forbundet med nanopartikler. Der bliver brugt oceaner af penge på udviklingen, men der er virkelig behov for at få mere fokus på sikkerheden«, siger professor Ulla Birgitte Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Skader på muselunger Særligt én slags nanopartikler, de såkaldte kulstof nanorør, bekymrer forskerne. De små kulpartikler er superlette, og fordi de samtidig er otte gange stærkere end stål, kan de bruges i alt fra sportsudstyr til bygningskonstruktioner. Sidste år viste et amerikansk studie på mus, at de ultrasmå partikler giver skader på lungerne og ved indånding vil kunne give lungehindekræft på samme måde som asbest, der har taget livet af titusindvis af mennesker på verdensplan.
LÆS OGSÅ Eksperter slår alarm: Nano kan ende som en ny asbestskandale
»Så længe partiklerne er bundet i for eksempel en tennisketsjer eller maling, er de ikke farlige. Men det er en stor bombe under folkesundheden, hvis vi om 20 år indånder kulstof nanorør hele tiden, fordi vi har indbygget dem i alle mulige materialer, der med tiden bliver nedbrudt, og partiklerne dermed bliver frigjort«, siger Ulla Birgitte Vogel.
Stikprøver fra myndigheder Den frygt deler lektor i miljømedicin på institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed ved Københavns Universitet, Peter Møller: »Nanoteknologien har nogle fantastiske egenskaber, og jeg vil meget nødig slå på tromme for, at man skal lukke det hele ned, bare fordi man ikke ved noget om, hvad risikoen eventuelt kan være. Men det er tydeligt, at man hellere end gerne vil give penge til udvikling, og så tænker man ikke ret meget på sikkerheden«. Nanoteknologiske produkter falder ind under kemikalielovgivningen, og det er derfor producenter og importører, der skal sørge for, at deres produkter er sikre.
