Den information, man har om alkohols betydning for helbredet, stammer primært fra befolkningsstudier. Man spørger folk, hvor meget, hvad og hvor ofte de drikker, og indhenter også oplysninger om andre kendte livsstilsfaktorer, for eksempel tobaksforbrug. I de fleste undersøgelser deler man folk ind i kategorier efter, hvor meget de drikker, f.eks.: afholdsfolk: 0 genstande; moderate alkoholnydere: 1-3 genstande om dagen; og storforbrugere: mere end 3 genstande om dagen.
Men der er adskillige udfordringer med spørgeskemaundersøgelser. I de fleste studier spørger man ved undersøgelsens start folk om, hvor meget de drikker. Efter en årrække går forskerne ind i forskellige registre for at finde ud af, hvor mange af de adspurgte der er blevet syge eller er døde. Problemet er, at man på dette tidspunkt ikke har styr på, hvilke personer der fortsat hører til i den oprindelige kategori, og hvilke der nu drikker mere eller mindre. Endnu en fejlkilde vedrører underrapportering. Ved at sammenholde hvor meget folk oplyser, at de drikker, med den faktiske omsætning, kan man konkludere, at mange oplyser, at de drikker mindre, end tilfældet er. Der ser ud til, at folk enten tror, at de drikker mindre, end de gør, eller at de gerne vil svare ’korrekt’, når de er med i en spørgeskemaundersøgelse.
