Jeg mødte Thyra Frank en sommer for nogle år siden på Klitgården i Skagen. Det personlige møde var en indsprøjtning af livsglæde og varme. Thyra Frank er en historiefortæller af Guds nåde. Man græd og lo, når hun fortalte historier om sit opgør med rapporter og skemaer. Hendes hjerte bankede for de gamle på Plejehjemmet Lotte, der var et hjem, ikke en institution. Hun tog afstand fra kommunalt bureaukrati, insisterede på at gå sin egen vej gennem regeltyranniet og lagde vægt på nærvær frem for paragraffer.
Det hed sig, at Plejehjemmet Lotte kunne bruge penge på flæskesteg og rødkål, rødvin og Baileys, rejser og omsorg, uden at skatteborgerne skulle have flere penge op af lommerne, at beboerne levede længere end gennemsnittet, og at personalets sygefravær var i bund, bl.a. fordi man tog sine syge børn med på arbejde. Thyra Frank var til inspiration og glæde og høstede både ridderkors og talrige priser, som er hende vel undt.
