Ved Eremitageløbets premiere i september 1969 deltog en søofficer, der på papiret var midt i livet. Motion, løbetræning og sundhed var nærmest fremmedord for det meste af befolkningen dengang, og som så mange andre var manden et stykke fra topformen, da han deltog i strabadserne på grusstierne i Dyrehaven nord for København. Efter løbet fik han det skidt. Han tog afkræftet tilbage til sit skib, hvor han senere samme dag døde af en blodprop i hjertet på grund af massiv forkalkning i kredsløbet.
For den unge idealistiske læge Peter Schnohr var dødsfaldet en katastrofe. Han anede ikke, hvad han skulle stille op. Det var ikke lige den begyndelse, han havde håbet på, da han fik den ide, at danskerne skulle løbe sig sundere på den dengang 12,1 kilometer lange rute blandt kronvildt og efterårsfarvede træer. Drømmen om at forhindre, at så mange danskere mistede livet på grund af hjertesygdomme, fordi de bevægede sig alt for lidt, var ved at udvikle sig til et mareridt.
